Anmeldelser KAMPEN OM SYRAKUS
Information
“Pruttepoesi og fabulerende fantasi. Godt skrivehåndværk og et opfindsomt turneret genremiks i Fastrups & Lyngsøs veloplagte børnebogsdebut om antikkens Syrakus.
Forestiller man sig et miks af Indiana Jones, Umberto Eco i børnehøjde samt en skælmsk sommerferieroman om bybørn på landet, har man et billede af den mildt genresprængende børneroman, makker- og ægteparret Karen Fastrup (forfatter til den kritikerroste Brønden) og Niels Lyngsø barsler med i dag.
Bag den ikke specielt slagkraftige titel Malte & Selma Kampen om Syrakus gemmer der sig nemlig en letfodet og charmerende pastiche, som både vedkender sig og humoristisk udfordrer og omformer velkendte genreskabeloner. Gendigtet frit efter virkeligheden, som det hedder efter den indledende dedikation til Malte og Selma. Parrets egne børn må man formode.
Et par dage før Sankt Hans ankommer de 11-årige tvillinger til bedsteforældrenes gård nordenfjords, hvor man i duftende landlige omgivelser beværtes med kanelsnegle, nyplukkede jordbær og hyldeblomstsaft. Heksen er gjort klar, men både kost og heksedragt er pludselig forsvundet, og underlige ting begynder at ske.
Af sted i historien Bedstefar Julius hygger sig i laden med sære opfindelser og har netop bygget en stedsmaskine, hvor man via et indbygget radioapparat kan dreje sig frem til det sted, man gerne vil besøge.
Malte og Selma skal selvfølgelig prøve vidunderet og kastes et par tusind år tilbage i tid til det antikke Syrakus, hvor de på kongepaladset Euryalos møder slavedrengen Aris og dumper midt ned i mysteriet om en falsk kongekrone og en blodig magtkamp om arvefølgen efter den kloge kong Hieron, hvis søn Hieronymus skal overtage tronen og forsøge at manøvrere Syrakus fri af magtspillet mellem datidens supermagter Rom og Karthago.
Med ubesværet behændighed bevæger romanen sig herfra frem og tilbage mellem nutidens Danmark og datidens Syrakus og folder sig med sine elastiske spring i tid og sted både ud som en elementært spændende og faktuelt oplysende krimifortælling (a la Ecos Rosens navn) og som en sødmefuld fortælling om festoriginalen og russerprutpoeten Stefan Staruttenberg, som er trukket i hekseklæder og pladask forelsker sig i den på alle måder store kvinde Elsebeth.
Dansk sommerkolorit og sydlandsk hofdrama, pruttepoesi og matematisk teori, historisk viden og fabulerende fantasi alle lag sammenvæves med sikker kontrapunktisk stilbeherskelse i romanen, som ydermere også har rummelighed nok til at inddrage et smukt og følelsesfuldt portræt af den græske matematiker, fysiker og tekniker Archimedes.
Favnende charme Han står centralt i romanen, såvel som den der opklarer de mystiske mord på kong Hieronymus kongevagter (og inden sin død er med til at frelse Hieronimus efter romernes indtagelse af Syrakus) og som eksponent for de landvindinger inden for matematik og teknik, der bl.a. har at gøre med opdagelsen af spiralens bånd og det vandløfteapparat, der kaldes Archimedes snegl. Disse opfindelser indgår også i handlingen og er med til at underbygge, hvad Archimedes mente med begrebet geometrisk skønhed. Malte og Selmas oplevelser som handlekraftige detektiver i antikkens historie og virkelighedsopfattelse er anskuet fra en prosaisk vinkel vildt urealistiske. Men med den klap for øjet misser man også ganske fortælleprojektets favnende charme. Åbner man sig for romanens underfundige fiktionsspiral, venter en fin oplevelse, som minder om den virkning, papegøjen Umberto har i romanen. Om den siger Archimedes: »Sikke et held, at han sådan flyver omkring og gengiver de ord, der lyder i Euryalos mange rum og gange. Han er jo fuldstændig som et ekko! Umberto Ekko! grinede Aris. Det er et fint navn til en papegøje!« På denne vittige måde får Fastrup & Lyngsø også lige sendt en venlig hilsen til deres italienske kollega. Rigtig godt gået!” – Henning Mørch Sørensen
Politiken
“Ved hjælp af en selvbinder, en traktor, en hængesofa, en old-radio plus diverse ledninger lykkes det bedstefar Julius at konstruere, hvad han selv tror er en stedsmaskine, men børnebørnene (og tvillingerne) Selma og Malte, der afprøver monstrummet, finder ud af, at det er en rigtig tidsmaskine
Så imellem hyldedrik og tordenvejr går turen fra den tilstundende sankthans aften i Danmark lige nu og til Syrakus under Den anden puniske krig for 2.218 år siden.
Som alle ved, var Archimedes en klog og rar gammel mand. Det er bedstefar Julius også. Vagabonddigteren Stefan Staruttenberg er god som den lyse nat, og han elsker Elsebeth med den store numse. Alt er godt derude på landet og såmænd også nede i Syrakus indtil de kongelige rådgivere begynder at dø en mystisk død og den romerske hær lægger sig rundt om byen.
Archimedes mumler og tegner sine cirkler og spiraler. Det hjælper lidt, men historiens gang kan ingen ændre, så Selma og Malte må stå og se på, da en romersk soldat afslutter hans grublerier med sit korte sværd.
Det er en forunderlig, og bramfri børnebog, som Karen Fastrup og Niels Lyngsø har skrevet. ‘Kampen om Syrakus’ dufter af flæskesteg og ferskner, og den kommer rundt om sin tidsrejse på den mest elegante og grinagtige måde. Det historiske stof virker venligt og aldrig påtrængende.
Bedstefar tror, at hvis han indstiller radioen på Stockholm, så kan han besøge sin bror i Sverige, men nu bliver det i stedet Syrakus, hvor børnene dumper ned i et klassisk krimidrama, der opklares takket være den snakkesalige papegøje Umberto Ekko.
»Kære borgere og slaver!«. Sådan indleder Archimedes – mens alt endnu er godt – sin sidste store tale, der forklarer de mystiske mord.
Det er en veloplagt og letløbende historie, som ikke forekommer mindre sandsynlig end andre fantastiske rejser i tid og rum. Sprogligt hæver den sig over det meste på markedet, især når midsommeren folder sig ud, eller når tiden hvirvler forbi i omvendt rækkefølge.
»Ved Euklid!«, udbryder den gamle geometriker, når han har fanget en pointe.
»Det bliver alle tiders ferie«, siger børnene til hinanden, før den rigtig er kommet i gang. Og detaljerne giver liv både her og hisset: »det var en vævestue hvor tyve kvinder eller mere arbejdede ved hver sin væv«. Det er det lille »eller mere«, der gør hele forskellen.
Ved Euklid (og Gyldendal)! Endnu en god børnebog af nye, danske stemmer. Det er den anden i år. Den første var Bent Jakobsens ‘Det blå lys’. Måske går det den rigtige vej – eller mere.” – Steffen Larsen
Weekendavisen
“Det er en underholdende bog, der både er en pastiche på de gamle, engelske sommerferiebøger og en slags historisk roman tilsat fantasi og spænding. Tvillingerne Malte og Selma har fået sommerferie og er taget hen til deres Georg Gearløsagtige og computerfjendske bedstefar, som opfinder en maskine, der kan få folk transporteret til et andet sted og en anden tidsalder. Børnene tager lidt tilfældigt hen til Syrakus i år ca. 250 f.Kr., hvor kong Hieron II herskede, og hvor den berømte Archimedes slog sine folder. Børnene bliver således vidner til nogle af historiens store begivenheder, som forfatterne får tilsat en pæn portion spænding og lokalkolorit. Når den fortidige alvor bliver for meget, sender Lyngsø og Fastrup børnene tilbage til et fuldstændig pjanket og nutidigt udgangspunkt hos bedstefaren. Det burde slet ikke fungere, men det gør det. Kampen om Syrakus er på samme tid en forfriskende, drilsk, intelligent, oplysende og fjollet roman.” – Damian Arguimbau