Forfatterskabet

Natten til den 18. oktober 2015 befandt jeg mig pludselig på den Psykiatriske Akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Ballerup. Jeg har ingen erindring om, hvad der skete aftenen forinden – jeg havde nemlig en kortvarig psykose.

Det er den nat, romanen HUNGERHJERTE begynder.

Fra den ene dag til den anden var min verden blandt mennesker med forskellige psykiatriske diagnoser, skizofreni, bipolar lidelse, borderline, og jeg oplevede ting – også i og med mig selv – der var så anderledes og smertefulde og faktisk også morsomme og rørende, at jeg allerede på andendagen tænkte: Her har jeg adgang til et stof, ikke mange romanforfattere har adgang til. Det må bruges. Jeg skrev ikke noget ned, det kunne jeg ikke, men jeg registrerede og huskede.

Så fulgte halvandet år først med flere indlæggelser forskellige steder, siden med den møjsommelige kamp for at komme ud af sygdommen. Jeg ville blive rask. Og jeg kæmpede med terapi og reflektion og nåede til sidst derhen, hvor man ikke længere mente, min diagnose var gældende.

Jeg havde med andre ord et voldsomt stof, som var mig selv og det, jeg så og hørte på afdelingerne. Og som romanforfatter gav det kun mening for mig at formidle det stof skønlitterært, at give det romanens form og sprog. Derfor havde jeg ikke anden mulighed end at vælge den autofiktive romanform, fordi netop dén form spænder over det personlige og det fiktive.

HUNGERHJERTE er også en roman, som forsøger at tegne et billede af en indviklet barndom i et (højskole)miljø og en tid, der er uafklaret og i strid med sig selv. En roman, der afsøger, hvordan en sådan barndom sætter spor af angst, usikkerhed, identitetsløshed, længsel, viljeskraft, sensibilitet og hunger i det voksne menneske.

Som HUNGERHJERTE er mine romaner BRØNDEN, MINE SYVOGTYVE SANSERS ELSKEDE og BEGRAVELSEN psykologiske afsøgninger af det enkelte menneske og feltet mellem mennesker. Især mellem elskende, forældre og børn, og søskende. Jeg er optaget af at undersøge de smertefulde, komplicerede, men også varme og gribende relationer, vi som mennesker ofte befinder os i.

Formmæssigt forsøger jeg at være sprogligt skarp og præcis, og jeg arbejder ofte med forskellige fortællerstemmer, blandt andet barnets. Spændet mellem det stærkt sansende og registrerende barn og det naturlige fravær af moden reflektion har altid interesseret mig. Og når jeg skriver mine barnekarakterer frem, forsøger jeg så indfølende og loyalt som muligt at låne barnet mit voksne sprog, men ikke min voksne reflektion.

I UDFORDRINGEN, som genremæssigt står for sig, har jeg villet undersøge, hvad der sker med den erotiske genre, hvis man angriber den med et litterært sprog og med litterære greb. Her har mine forbilleder været Anaïs Nin og Henry Miller.

Jeg har læst Litteraturvidenskab på Københavns Universitet og gået på Forfatterskolen. I 2007 modtog jeg Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, men har de øvrige år også modtaget stor støtte fra især Statens Kunstfond. Jeg har deltaget i en række internationale litteraturfestivaler i blandt andet Toronto, Sankt Petersborg og Beograd.