{"id":270,"date":"2018-05-18T15:46:47","date_gmt":"2018-05-18T15:46:47","guid":{"rendered":"http:\/\/karenfastrup.dk\/?page_id=270"},"modified":"2018-08-21T06:50:14","modified_gmt":"2018-08-21T06:50:14","slug":"anmeldelser-af-begravelsen","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/karenfastrup.dk\/?page_id=270","title":{"rendered":"Anmeldelser af BEGRAVELSEN"},"content":{"rendered":"
\n
\n\t

Anmeldelser BEGRAVELSEN<\/h1>\n

 <\/p>\n

Sentura \u2013<\/span> Maga<\/span>sin<\/span> for litteratur og levende billeder<\/span><\/strong><\/h3>\n

Fastrup har skrevet en tyst og sensuel fort\u00e6lling om duften af harpiks fra nyskovede stammer, om s\u00f8vandets k\u00f8lighed mod sommerhed hud og om fornemmelsen af \"tykm\u00e6lkens glatte hinde mod tungespidsen\".
\nSensuel og afd\u00e6mpet \u2013 ja, n\u00e6rmest underspillet, men med pludselige farveeksplosioner af dramatik og barok humor, som n\u00e5r Fastrup fx lader afd\u00f8des oprigtigt s\u00f8rgende hustru falde i staver p\u00e5 det udend\u00f8rs lokum over \u00e6gtemandens nekrolog, som hun med velber\u00e5det hu har h\u00e6ngt op p\u00e5 indersiden af d\u00f8ren.<\/p>\n

Fastrup demonstrerer en fabelagtig evne til at sanse verden og til, med stor akkuratesse, at gengive sine sansninger i \ufb01ktionen. Som l\u00e6ser er man derfor til stede midt i begivenhederne sammen med fort\u00e6lleren.
\nMen Fastrup stagnerer ikke i sanselige beskrivelser af de sm\u00e5landske skove og s\u00f8er. Hun ind\ufb02etter \ufb02ere sideordnede dramatiske, brutale og komiske begivenhedsforl\u00f8b undervejs og lader de beskrevne sk\u00e6bner m\u00f8des til grav\u00f8l i det lille r\u00f8dmalede tr\u00e6hus. Forfatteren f\u00e5r alle sk\u00e6vhederne med, den menneskelige ambivalens, den talende tavshed og den s\u00e6rlige lugt, der h\u00e6nger ved d\u00f8den.
\nBegravelsen er en \ufb01n lille skildring af mennesker, der \u2013 p\u00e5 godt og ondt \u2013 knyttes til hinanden og til den natur og det milj\u00f8, der omgiver dem.\u201d \u2013Tina Charlotte M\u00f8ller<\/strong><\/p>\n

<\/h3>\n

Politiken<\/strong><\/h3>\n

N\u00e5r et menneske d\u00f8r, bliver ikke bare dets omgivelser, men ogs\u00e5 dets n\u00e6rmeste og deres mellemv\u00e6render tilbage.<\/em>\u00a0

I Karen Fastrups nye roman, BEGRAVELSEN, er det afs\u00e6ttet: Forfatteren Aksel Skarre er d\u00f8d af kr\u00e6ft, og p\u00e5 hans sm\u00e5landske g\u00e5rd er familie og venner samlet til den sidste afsked, men frosten binder jorden og uds\u00e6tter begravelsen.<\/p>\n

Imens graver de, og is\u00e6r datteren Paula, i fortiden og i det rodnet af relationer, som binder dem sammen \u2013 og holder sammen p\u00e5 dem hver is\u00e6r.

Den omskiftelige Skarre er s\u00e5ledes i centrum, men p\u00e5 en indirekte m\u00e5de \u2013 som anledning, ikke n\u00f8dvendigvis \u00e5rsag, til vigtige begivenheder i de \u00f8vriges liv.

Bev\u00e6gelsen fra by til land, da Skarre besluttede at rykke teltp\u00e6lene op og flytte fra N\u00f8rrebro til den lille by Fagerhult i midten af 1970\u2019erne, danner rammen om de sk\u00e6bnem\u00f8der, som romanen udfolder.<\/p>\n

Stilf\u00e6rdig fascination<\/em>
Ikke mindst m\u00f8det med de lokale br\u00f8dre G\u00f6sta og Ingmar og deres Steinbeckske familiesaga, som er et h\u00f8jdepunkt i romanen.

Det er hverken patetiske opg\u00f8r eller slibrige afsl\u00f8ringer, som bogen kredser om, selv om fort\u00e6llesituationen nemt kunne friste til det.<\/p>\n

Det er en mere stilf\u00e6rdig fascination af menneskers mere eller mindre vilk\u00e5rlige forbundethed, som kommer til udtryk. Is\u00e6r i datteren Paulas historie:<\/p>\n

Hun er blevet forfatter, som sin far, men selv om behovet for anerkendelse fra den let distante og flyvske kunstnerfar har v\u00e6ret betydningsfuld, udg\u00f8r det ikke et hovedmotiv i hendes historie.<\/p>\n

Betagende menneskeskildringer<\/em>
I sm\u00e5 vignetagtige indskud tematiserer Paula sin egen trang til at skrive, som har \u00e6ndret sig fra at v\u00e6re en erotisk drift til et behov for at holde fast og skabe sammenh\u00e6ng.<\/p>\n

Ogs\u00e5 i sin egen livshistorie, som f\u00f8rst en skilsmisse og derp\u00e5 faderens langvarige d\u00f8dsleje og d\u00f8d har splintret. Men af stumperne stykker hun en ny sammenh\u00e6ng sammen, det er formlen for romanens opbyggelighed.

BEGRAVELSEN er berigende l\u00e6sning, der blander betagende menneskeskildringer og flotte, sansem\u00e6ttede sm\u00e5landske naturiagttagelser i et billede, som fastholder, at livet ikke kun best\u00e5r i det, der var \u2013 men ogs\u00e5 i alt det, der kunne have v\u00e6ret.<\/p>\n

Det er ikke kun jorden, der t\u00f8r op, mens Fastrup fort\u00e6ller. \u2013 Lasse Horne Kj\u00e6ldgaard<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Information<\/strong><\/h3>\n

Fuglemennesket, skovbonden og forfatterinden<\/em><\/p>\n

BEGRAVELSEN begraver den store forfatter og hans politiske projekt i de svenske skove. Han var god nok der i 70\u2019erne, da han ville forbinde mennesket med den frie natur, men han stod ogs\u00e5 i vejen for n\u00e6ste generation<\/p>\n

\n
\n
Hen imod slutningen af BEGRAVELSEN er det lige f\u00f8r, prosaen sl\u00e5r om i sang med en hel sides str\u00f8m af sansninger. Ordene b\u00e5de v\u00e6lter frem og smyger sig nydeligt omkring dem alle fem for s\u00e5 at glide over i en forklaring p\u00e5, hvad der g\u00f8r et ungt menneske til forfatter. Passagen kan ogs\u00e5 l\u00e6ses som en slags hensigtserkl\u00e6ring fra forfatterens side, en l\u00e6sevejledning. Den er med andre ord et godt udgangspunkt at tale om Karen Fastrups nye roman ud fra - og vel ogs\u00e5 hendes tidligere. Fastrup lader til at v\u00e6re tro mod stoffet og stilen fra de to f\u00f8rste romaner: BR\u00d8NDEN (2000) og MINE SYVOGTYVE SANSERS ELSKEDE (2003).<\/div>\n
\n

Den sansende er Paula, der her er voksen, men tidligt i livet har f\u00f8lt sig som \"en organisme alt kunne tr\u00e6nge ind i\". P\u00e5 et tidspunkt er hun fyldt op, noget af alt det, der er kommet ind, m\u00e5 ud, og lige siden Paula var 12 \u00e5r, har hun vidst hvordan. Ved at skrive forst\u00e5r man, men Paulas far er den store forfatter Skarre, og han st\u00e5r i vejen. Hun er n\u00f8dt til at begrave ham, f\u00f8r hun selv kan komme til. Det g\u00f8r hun - ogs\u00e5 helt bogstaveligt, men f\u00f8rst skal frosten g\u00e5 af jorden i Sm\u00e5land, hvor den danske familie slog sig ned, da Paula var barn. Indtil da m\u00e5 den gamle ligge lig i annekset, imens huset er fuldt af mennesker, der kendte Skarre.<\/p>\n

I tiden, der g\u00e5r, fra Skarre d\u00f8r, og til han kan begraves, bliver Paula s\u00e5 omsider forfatter. Vintervejrets temperatur bestemmer, hvor lang tid hun har til at skrive den bog, der kunne v\u00e6re Begravelsen, og nu viser det sig, at det ikke s\u00e5 meget er forfatterfarens historie, der tr\u00e6nger sig p\u00e5 og vil ud, men historien om fuglemennesket, skovbonden og forfatterinden. Br\u00f8drene G\u00f6sta og Ingmar og Paulas m\u00f8de med dem. Derfor er ventetiden for begravelsen ogs\u00e5 en lidt sk\u00e6v ramme, der er sat for romanen, men det kan kun genere den, der h\u00e6nger sig i strukturelle problemer. Det eneste, jeg vil indvende er, at ogs\u00e5 denne fiktion skal have et horn i siden p\u00e5 68\u2019erne og deres lilla bleer og nejtaktilatomkraftbadges. Paula er denne gang det stakkels barn, der m\u00e5 lide under at v\u00e6re tilflytter i en lille by og have flippede for\u00e6ldre, man helst ikke vil ses sammen med. Skal alle hippier udstilles af samtlige de skabende unger, de fik?<\/p>\n

En Volvo er en Volvo<\/em><\/h4>\n

Enhver kan vel gentage spydighederne om 1970\u2019ernes politiske paradokser, men at skrive om fuglemennesket og skovbonden i Sm\u00e5lands natur er mere sj\u00e6ldent. Deres historie er barsk, som kun myter og eventyr kan v\u00e6re det.<\/p>\n

Den begynder med br\u00f8drenes mor, en gal og smuk kvinde, hvis redning bliver litteraturen. Hun kan ikke elske andet (eller andre) og begraver sig i b\u00f8ger. Kerstin er hendes navn, og m\u00e5ske er hun opkaldt efter Kerstin Ekman, selv opkalder hun sin f\u00f8rste s\u00f8n efter sin eneste store k\u00e6rlighed G\u00f6sta Berling, den n\u00e6ste kommer til at hedde Ingmar efter Ingmar Ingmarsson i Jerusalem. Inden drengene er blevet store, forlader hun dem og deres far. Noget er g\u00e5et i stykker i hende, og det v\u00e6lger Fastrup ikke at reparere. De to s\u00f8nner m\u00e5 klare sig selv, og hvor Paulas far ligger d\u00f8d i frost og kulde, s\u00e6tter G\u00f6sta og Ingmar ild til deres far, da han (endelig) falder d\u00f8ddrukken om i stalden. Fastrup kan n\u00e6sten ikke undg\u00e5, at symbolikken f\u00e5r lov at lege med, men oftest er en Volvo 544 bare en Volvo 544. Den svenske natur m\u00e6rkes med alle sanser, og her kommer for\u00e6ldrenes projekt med at flytte til Sm\u00e5land Paula til gode. Det er i de sm\u00e5landske skove, hun m\u00f8der de to tavse br\u00f8dre, G\u00f6sta, der holder \u00f8je med fuglene, og Ingmar, som knokler med k\u00f8er og tr\u00e6er. To mennesker, der ikke kan adskilles fra det landskab, de lever i. Vender man tilbage til Fastrups eget billede af den unge forfatter, som en organisme alt kan tr\u00e6nge ind i, og som indimellem brister i skrift, s\u00e5 er romanens afsnit om hippiefor\u00e6ldrene bare noget forfatteren skulle af med. Det er derimod i skabelsen af de n\u00e6rmest mytologiske figurer G\u00f6sta og Ingmar og i genskabelsen af den svenske natur, at man kan se, at Fastrup er en god forfatter - af den slags, der hverken vil politik eller noget andet, bare skrive s\u00e5 skriften synger.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\u201cD\u00f8den er en barmhjertig skjuler, men ogs\u00e5 en ubarmhjertig afd\u00e6kker, og Karen Fastrup vandrer dermed atter p\u00e5 de stier, som hun betr\u00e5dte i \u00f8rkenromanen, denne gang blot som et kammerspil i kulden. Begravelsen er et mysteriespil, hvor g\u00e5derne langsomt afd\u00e6kkes, og hvor det dramatiske veksler med det lavm\u00e6lte. Karen Fastrups stil og tone er stille og uheldsvanger som en frostkold skov, og hendes scener er skabt for at beskrive s\u00e5vel synlige som usynlige lag i menneskelige relationer. Den forrige roman brugte varmen som metafor, denne bruger kulden. Tilsammen udg\u00f8r de to b\u00f8ger et par dybsindige skildringer af de d\u00f8des hemmeligheder og de vanskelige vilk\u00e5r for k\u00e6rlighed og samliv.\u201d \u2013 Klaus Rothstein, Weekendavisen
\n\u201cBarsk men alligevel forsonende skildring af frossen natur og sj\u00e6le ved en begravelse i Sm\u00e5land i Sverige\u2026 Et af h\u00f8jdepunkterne i bogen er den f\u00f8lsomme Paulas m\u00f8de med de omsorgssvigtede br\u00f8dre Ingmar og G\u00f8sta, hvis historie er lige s\u00e5 uafrystelig frygtelig som fascinerende. Her er vi virkelig ude p\u00e5 landet, hvor en familietragedie f\u00e5r lov at udspille sig, uden at myndighederne griber ind.
\nSprogtonen er p\u00e5 en gang enkel og alligevel facetteret. Skildringen af sm\u00e5landsk natur og v\u00e6sener kan bringe mindelser om Kerstin Ekman, men mest af alt er det fort\u00e6llingen om at rejse ud og vende hjem og m\u00e5ske forsone sig. - Kamilla L\u00f6fstr\u00f6m<\/strong><\/p>\n

<\/h3>\n

Litteratursiden.dk<\/strong><\/h3>\n

Barsk men alligevel forsonende skildring af frossen natur og sj\u00e6le ved en begravelse i Sm\u00e5land i Sverige.<\/p>\n

Rammefort\u00e6llingen er n\u00e6rmest klassisk: Begravelsesg\u00e6sterne str\u00f8mmer til Fagerhult i Sm\u00e5land, hvor den farverige forfatter Skarre skal begraves, n\u00e5r frosten g\u00e5r af jorden. I 1970'erne emigrerede Skarre med kone og barn fra K\u00f8benhavn til sm\u00e5landsk natur og mennesker, som i den grad oplevedes skr\u00e6mmende og anderledes for det lille hippiebarn, Paula.<\/p>\n

Opt\u00f8ning af frossen jord og sj\u00e6le bliver sandhed og konsekvens for Paula, som efter en voksentilv\u00e6relse i Danmark er vendt tilbage og har passet den kr\u00e6ftsyge Skarre i den sidste tid inden d\u00f8dsfaldet. Men det bliver samtidig ogs\u00e5 en rejse tilbage til det f\u00f8rste m\u00f8de med den svenske kultur p\u00e5 godt og ondt:
\n\"Det var en lille skole, det kunne Paula se med det samme hun steg ud af Volvoen. Hun tog rygs\u00e6kken p\u00e5 og stod ret op og ned ved siden af Volvoen. Det trak i maven. Skarre kom over til hende og tog hendes h\u00e5nd. Endelig kunne den luft, hun trak ind, komme helt ned i lungerne, men i det samme kom en flok piger rundt om hj\u00f8rnet.\u00a0 Pigerne begyndte at se p\u00e5 Skarre og pludselig kunne Paula ogs\u00e5 se ham. Det var slet ikke gjort med sk\u00e6gget. Om halsen havde han et r\u00f8dt Christaniat\u00f8rkl\u00e6de, og p\u00e5 rulamsfrakken sad det lille r\u00f8dgule 'atomkraft nej tak'-m\u00e6rke og sugede pigernes \u00f8jne til sig\".
\nEt af h\u00f8jdepunkterne i bogen er den f\u00f8lsomme Paulas m\u00f8de med de omsorgssvigtede br\u00f8dre Ingmar og G\u00f8sta, hvis historie er lige s\u00e5 uafrystelig frygtelig som fascinerende. Her er vi virkelig ude p\u00e5 landet, hvor en familietragedie f\u00e5r lov at udspille sig, uden at myndighederne griber ind.<\/p>\n

Sprogtonen er p\u00e5 en gang enkel og alligevel facetteret. Skildringen af sm\u00e5landsk natur og v\u00e6sener kan bringe mindelser om Kerstin Ekman, men mest af alt er det fort\u00e6llingen om at rejse ud og vende hjem og m\u00e5ske forsone sig.\" \u2013 Margit Fischer
\n<\/strong><\/p>\n

<\/h3>\n

Bogrummet.dk<\/strong><\/h3>\n

\"Skarre og Gertie rejste i 70-erne fra K\u00f8benhavn til Sm\u00e5land for at udleve hippie-dr\u00f8mmen om at klare sig selv i den barske svenske natur. Med sig har de Paula, der skal skifte skole og tilpasse sig det nye liv.<\/p>\n

Skarre er forfatter, og Paula f\u00f8ler p\u00e5 et tidligt tidspunkt, at der er meget der tr\u00e6nger sig p\u00e5 \u2013 meget hun m\u00e5 ud med, men faderen nedg\u00f8r Paulas fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 sine tanker ned p\u00e5 papir med det resultat, at Paula l\u00e6gger skriveriet i skuffen, men lagrer hele sin barndom og dens udfordringer i sit sind.<\/p>\n

Paula er et eftert\u00e6nksomt og alvorligt barn, der alt for tidligt bliver voksen. Hun skiller sig ud som dansker og hippie-barn i den nye klasse, og hun finder snart et f\u00e6llesskab med den omsorgssvigtede Ingmar, der bor alene med sin tilbagest\u00e5ende bror G\u00f8sta og deres fordrukne far i skoven. Moderen er stukket af, og faderen magter ikke for\u00e6ldrerollen. Paulas for\u00e6ldre fornemmer, at der er brug for hj\u00e6lp, men f\u00e5r at vide, at her blander man sig ikke \u2013 man passer sig eget. S\u00e5 det g\u00f8r de.<\/p>\n

Ingmar og G\u00f8stas sk\u00e6bner er ub\u00e6rlige, og man gl\u00e6des ved, at de dog har \u00e9n ven: Paula, selvom hun ikke form\u00e5r at \u00e6ndre p\u00e5 deres liv.<\/p>\n

Fort\u00e6llingen er bask og smuk \u2013 b\u00e5de som menneskelig fort\u00e6lling og som naturfort\u00e6lling.<\/p>\n

Sproget er nuanceret, dragende og smukt, og man kan fornemme stilheden i de svenske skove, og se de smukke skovs\u00f8er for sig. Man kan ogs\u00e5 fornemme smerterne og forl\u00f8sningen hos menneskene.<\/p>\n

Vi kommer ind i historien p\u00e5 et tidspunkt, hvor Skarre er d\u00f8d efter en kr\u00e6ftsygdom. Familien er kommet langvejs fra \u2013 men frosten g\u00e5r i jorden, og man m\u00e5 l\u00e6gge Skarre ud i annekset og afvente t\u00f8vejret. Begravelsesg\u00e6sterne huses hos enken \u2013 og historien f\u00e5r sit afs\u00e6t i skildringen af de mennesker, der er kommet for at tage afsked.<\/p>\n

Alles liv er viklet ind i hinanden og Karen Fastrup form\u00e5r at skildre de enkelte sk\u00e6bner i en rolig, dagligdags tone, der dog rummer smerte og forl\u00f8sning, h\u00e5b og h\u00e5bl\u00f8shed.<\/p>\n

En smuk og betagende hverdagsfort\u00e6lling, der rummer grusomhed og h\u00e5b \u2013 og bestemt et bekendtskab v\u00e6rd.\" \u2013 Nordstranden<\/strong>
\n<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Anmeldelser BEGRAVELSEN   Sentura \u2013 Magasin for litteratur og levende billeder Fastrup har skrevet en tyst og sensuel fort\u00e6lling om duften af harpiks fra nyskovede stammer, om s\u00f8vandets k\u00f8lighed mod sommerhed hud og om fornemmelsen af “tykm\u00e6lkens glatte hinde mod tungespidsen”. Sensuel og afd\u00e6mpet \u2013 ja, n\u00e6rmest underspillet, men med pludselige farveeksplosioner af dramatik og … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Anmeldelser af BEGRAVELSEN”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-270","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/270","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=270"}],"version-history":[{"count":37,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/270\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1017,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/270\/revisions\/1017"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=270"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}