{"id":268,"date":"2018-05-18T15:46:20","date_gmt":"2018-05-18T15:46:20","guid":{"rendered":"http:\/\/karenfastrup.dk\/?page_id=268"},"modified":"2018-08-21T06:53:03","modified_gmt":"2018-08-21T06:53:03","slug":"anmeldelser-af-broenden","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/karenfastrup.dk\/?page_id=268","title":{"rendered":"Anmeldelser af BR\u00d8NDEN"},"content":{"rendered":"

Anmeldelser BR\u00d8NDEN<\/h1>\n

Politiken<\/strong><\/h3>\n

Karen Fastrup debuterer med en inciterende roman om en ung kvindes vej til sig selv<\/p>\n

Den 33-\u00e5rige Karen Fastrup debuterer med BR\u00d8NDEN, en ualmindeligt helst\u00f8bt roman om et \u00e5r i en ung kvindes liv, fortalt i et redeligt, roligt og smukt sprog. Dertil kommer en n\u00f8je gennemt\u00e6nkt komposition og fort\u00e6ttede scener, der griber symbolsk ind i hinanden for undervejs at samle sig til en moderne behandling af det eviggyldige identitetstema: hvem er jeg?<\/p>\n

Romanen er centreret om den 28-\u00e5rige gravide Emma, der sl\u00e5r sig ned i Lissabon i en fremlejet lejlighed. Hun har forladt barnefaderen, en barndomsk\u00e6reste, og er p\u00e5 \ufb02ugt fra \u201cde gamle angster\u201d, der dukker op som l\u00f8srevne erindringsbilleder, n\u00e5r noget minder hende om den nordjyske familie, hun mere eller mindre har brudt med. En voldsomt selvoptaget mor har pr\u00e6get barndommen, der er farvet af en lidt \u00e6ldre s\u00f8sters d\u00f8d som lille.<\/p>\n

Bogens to dele kaldes \u201cFloden\u201d og \u201cFjorden\u201d, og i topogra\ufb01ske afsnit skildres hhv \ufb02oden Tejos forl\u00f8b indtil den n\u00e5r Lissabon, og barndommens Limfjorden. P\u00e5 samme m\u00e5de som vandet forgrener sig, vides Emmas radius ud. Installeret i lejligheden udforsker hun omegnen og taler med portnersken, med den sk\u00f8re Sophie og gades\u00e6lgeren, der s\u00e6lger solbriller og historier til hende. En af de historier, han udgiver for sin egen, er et stykke fra Pessoas Rastl\u00f8shedens bog, hvori det hedder: \u201c\u2026 br\u00f8ndens dybe spejl viser mig mit eget ansigt, som betragter mig betragte det\u201d.<\/p>\n

Her har vi titlen, BR\u00d8NDEN, som det selvbetragtningens sted, der fjerner \u00e9n fra oplevelsen og det nu, som Emma ellers h\u00e5rdnakket fors\u00f8ger at forblive i. En anden udleveret historie handler om at f\u00e5 fat i sin egen historie, hvad Emma ogs\u00e5 har sv\u00e6rt ved, for hun kan ikke huske sin barndom. Erindringen er kun glimtvise gennembrud i den dagligdag, som reproduceres sagligt og detaljeret, indtil de i 2. del, \u201cFjorden\u201d, kommer til at spille hovedrollen i vekselvirkningen med nutiden.<\/p>\n

Den k\u00e6reste, hun f\u00e5r, er fotograf med hang til gravide kvinder \u2013 \u201ckvindelighed sp\u00e6ndt til den yderste gr\u00e6nse\u201d, som han siger. Selv er Emma konservator og f\u00e5r arbejde med at konservere et kalkmaleri med Abraham og Isak \u2013 ikke uden parallel til hendes egen historie med den afvisende mor. De to professioner, fotograf, konservator, har begge at g\u00f8re med at fastholde billeder og genskabe dem \u2013 et billede p\u00e5 rekonstruktionsarbejdet p\u00e5 det psykologiske plan. Det er s\u00e5ledes en ned til mindste detalje symbolkonstrueret og meta-kommenteret roman, vi har her, der f\u00f8rer frem til, at Emma endelig \ufb01nder frem til sig selv. M\u00e5ske ved at blive en anden gennem moderskabet.<\/p>\n

Hele romanens ambiti\u00f8se projekt kunne v\u00e6re endt i noget fort\u00e6nkt og villet, men den \ufb02yder uanstrengt og elegant. Som det vand, der b\u00e6rer de topogra\ufb01ske skildringer, har den fremdrift og forgreninger. Og udspring: da Emma til sidst ankommer til barndomsegnen for at vise barnet frem til sine for\u00e6ldre, vender hun om p\u00e5 falderebet. Afvisningen bliver en m\u00e5de at komme frem p\u00e5. Der er tale om et langt mere uforsonligt for\u00e6ldreopg\u00f8r, end vi er vant til at se i litteraturen, selv om der fort\u00e6lles s\u00e5 behersket.<\/p>\n

Romanen kan l\u00e6ses p\u00e5 mange planer. Som en psykologisk udviklingshistorie, som en symbolsk rejse, som en metaroman om billeddannelsens og \ufb01ktionens virkelighed over for tingene selv, og som en konkret skildring af lokaliteter og milj\u00f8er i Lissabon og Nordjylland. Uanset l\u00e6sem\u00e5de indfanges man. Romanens sprog og stil er inciterende, en stor nydelse i deskriptionen, hvadenten man l\u00e6ser om, hvordan farven Giovanni-hvid eller saltgr\u00f8n blandes, hvordan et lagen dufter eller en barnekind m\u00e6rkes. Og s\u00e5 er der de krassere skildringer af d\u00f8d, samlejer, v\u00e6relser, der emmer af uforl\u00f8sthed og hemmeligheder.<\/p>\n

Denne forfatter arbejder som hendes hovedperson arbejder med restaureringen af kalkmalerier. Reformationens overhvidtning skal afvaskes, grundlinjerne fremkaldes, billedet gendannes. Der bliver tale om et b\u00e5de nyt og gammelt billede, og dermed afspejler processen erindringens og \ufb01ktionens betingelser.<\/p>\n

Det er l\u00e6nge siden, vi har haft s\u00e5 overbevisende en romandebutant i Danmark. \u2013 May Schack<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Berlingske<\/strong><\/h3>\n

En br\u00f8nd af erindringer<\/p>\n

Debutanten Karen Fastrups roman BR\u00d8NDEN viser en forfatter, der b\u00e5de kan sanse, t\u00e6nke og skrive<\/p>\n

Der er langt mellem de gode debutanter for tiden, men s\u00e5 meget desto mere grund er der til at blive glad, n\u00e5r der viser sig \u00e9n p\u00e5 scenen, som b\u00e5de kan sanse, t\u00e6nke og skrive. Og det kan Karen Fastrup, som i dag debuterer med romanen Br\u00f8nden, p\u00e5 helt overbevisende vis.<\/p>\n

BR\u00d8NDEN er en bog, man vil l\u00e6se igen, en bog, der ved sin sproglige styrke, sin stille fort\u00e6llem\u00e5de og sin i grunden bizarre handling, holder en fangen. Og s\u00e5 er det l\u00e6nge siden, jeg har l\u00e6st en debutant med et sprog, der har det fang i sig, et sprog, der alvorligt og uden at v\u00e6re patetisk og uden ironiens sv\u00f8be, b\u00e5de kan kredse om mennesket som \ufb01loso\ufb01sk eksistens og samtidig p\u00e5 ganske f\u00e5 linjer indkredse et stort landligt barndomsrum. Det er \ufb02ot gjort.<\/p>\n

Kort fortalt beskriver romanen en bev\u00e6gelse i et menneskes sind \u2013 fra fortr\u00e6ngning af fortidens traumer over genkendelsen, med alt hvad det f\u00f8rer med sig af angst, til et endeligt selvst\u00e6ndigt valg. Det begynder n\u00e6sten som i Wim Wenders eminente \ufb01lm Lisbon Story. Hovedpersonen Emma ankommer til Lissabon, hvor hun har fremlejet en lejlighed. Den er stor og m\u00f8rk og rundt omkring h\u00e6nger der fotogra\ufb01er, som ejeren, der er fotograf har taget. Emma tr\u00e6der s\u00e5 at sige lige ind i fotografens m\u00f8rkekammer. Et kammer, der langsomt kommer til at fremkalde hende selv. For som hun tr\u00e6der ind i l\u00e6serens rum er hun et menneske, der begynder. N\u00e6rmest ingen \u2013 en ung kvinde med en lille kuffert og et spirende foster i maven, rejst til Lissabon som en \ufb02ugt v\u00e6k fra det hun kom fra, uden andet m\u00e5l end at blive der. Alt har hun lagt bag sig, og i begyndelsen fylder fortiden heller ikke meget.<\/p>\n

Men som det er med fortider \ufb02ytter d\u00e6monerne med. I konfrontationen med det fremmede, som hun ellers behersker sprogligt, begynder fortidens stemmer at tale med. Et tilf\u00e6ldigt m\u00f8de med et lille barn bliver samtidig til et m\u00f8de med sin egen angste barneeksistens. Et r\u00e6dselsv\u00e6kkende univers fyldt af sorg og angst, der aldrig har f\u00e5et anerkendelse af de n\u00e6re omgivelser.<\/p>\n

Erindringen om s\u00f8steren der \ufb01k leuk\u00e6mi og d\u00f8de er knugende og skrevet med barnets logiske sans. S\u00f8sterens blod var jo d\u00e5rligt og set med barnets optik var det logisk, at s\u00f8steren m\u00e5tte pr\u00f8ve at spise s\u00e5 mange blodr\u00f8de tomater som muligt, og da denne kur mislykkedes, pr\u00f8ve at f\u00e5 blandet sit syge blod med Emmas eget sunde blod. Fors\u00f8g der, set med for\u00e6ldrenes blik, kun vakte vrede. Og lod Emma st\u00e5 tilbage. som hun g\u00f8r nu, hvor hun har afsv\u00e6rget fortiden, barnefaderen og for\u00e6ldrene. Men billederne presser sig p\u00e5: \u201cHun holdt den r\u00f8de tomat i sine tynde, hvide h\u00e6nder inden hun f\u00f8rte den op til l\u00f8berne. Med fort\u00e6nderne bed hun en \ufb02ig af dens k\u00f8d af, og den orangegule saft l\u00f8b ned over hendes hage. Hun t\u00f8rrede hagen med tr\u00f8je\u00e6rmet og tog endnu en bid. \u201cDu skal spise dem allesammen,\u201d sagde jeg. \u201cJa,\u201d sagde hun og kiggede ned i sk\u00f8det.\u201d Hun var n\u00e6sten aldrig sulten.\u201d<\/p>\n

Sanseligt og smukt<\/p>\n

Fotografen viser sig ikke at v\u00e6re bortrejst, men derimod p\u00e5 n\u00e6sten for oplagt vis at n\u00e6re en s\u00e6rlig passion for gravide kvinder. En passion der kommer til at str\u00e6kke ud over graviditeten og blive Emmas redning fra ensomhed og d\u00e6moner. Og romanen lader Tejos portugisiske vande og Limfjordens vande str\u00f8mme side om side. Et m\u00f8de er umuligt. At \ufb02oden og fjorden samler sig i Emma som i en br\u00f8nd, men i realiteten ikke kan forenes i en samtidighed lader romanens stille dramatiske slutning os se. En slutning der ikke skal r\u00f8bes her.<\/p>\n

Udover den sansen\u00e6re barndomsskildring er romanen en rejseskildring fra Lissabon, og rummer samtidig p\u00e5 smuk vis en hyldest til den store portugisiske digter Fernando Pessoa, der ikl\u00e6dt en maske som gades\u00e6lger, netop s\u00e6lger Emma et stykke fra sit efterladte v\u00e6rk RASTL\u00d8SHEDENS BOG, der handler om at f\u00f8le sig som ingen: et gammelt tiloversblevet spillekort uden v\u00e6rdi i sig selv. Man kunne \u00f8nske sig, at Emmas tvivl og tanker omkring nutiden var kommet mere til sin ret; s\u00e5 nemt kan det vel heller ikke v\u00e6re at m\u00f8de et andet menneske, s\u00e5 f\u00e5 tanker g\u00f8r en kvinde sig vel heller ikke om graviditet og alt det, der ledte op til den? Derimod er det i romanens barndomsskildringer, styrken tr\u00e6der frem. Det knugende hjem med den neurotiske selvoptagne mor, den selvf\u00f8lgelige plads og k\u00e6rlige accept hos morfor\u00e6ldrene p\u00e5 landet, og den st\u00f8vede n\u00e6sten Bergmanske tidsstandsning i farfarens pr\u00e6stebolig. Det er i disse skildringer romanen for alvor bliver n\u00e6rv\u00e6rende for l\u00e6seren.<\/p>\n

Med BR\u00d8NDEN har Karen Fastrup markeret sig som en forfatter, man allerede gl\u00e6der sig til at \u00e5bne den n\u00e6ste bog af. Og det er faktisk ikke s\u00e5 ofte, det sker. \u2013 Mai Misfeldt<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Kristeligt Dagblad<\/strong><\/h3>\n

S\u00e5 n\u00e6r, s\u00e5 fjern. Unik sprogtone og sensibilitet for det n\u00e6sten usagte i modig og lovende debut af Karen Fastrup<\/p>\n

Der er p\u00e5 \u00e9n gang noget underligt verdensfjernt og dog n\u00e6rv\u00e6rende ved hele stemningen i Karen Fastrups ret s\u00e5 forunderlige debutroman BR\u00d8NDEN.<\/p>\n

Indeklemtheden, som gemmer p\u00e5 frygtelige hemmeligheder og traumatiserede erindringsbrokker, siver ind i beskrivelserne af Lissabon, hvor Emma, historiens hovedperson, fors\u00f8ger at f\u00e5 styr p\u00e5 sig selv. Og s\u00e5 h\u00e6nger der fotogra\ufb01er p\u00e5 snore rundt langs v\u00e6ggene i den lejlighed, Emma har fremlejet i Lissabon, s\u00e5 hun m\u00e5 navigere i labyrinter af bogstakke og papirer for at n\u00e5 frem til dem. Man l\u00e6ser det som en \u2013 nogle gange lidt for entydig \u2013 allegori over erindrings- og helingsprocessens vanskeligheder. Find ind til dig selv. Find dit inderste billede. Undervejs er der s\u00e5 mange andre billeder \u2013 og m\u00e5ske ogs\u00e5 tekst \u2013 som skal krydses, fortolkes, forst\u00e5s. Under huden, som man siger.<\/p>\n

Udenfor i byens virvar tr\u00e6nger virkeligheden sig p\u00e5. Oppe i lejligheden er der nemlig dr\u00f8m og fantasi, tidl\u00f8se gemmesteder. De summende stemmer, som sydlandsk blander sig med r\u00e5bene og kirkeklokkerne. Lugtene, som er varmens dj\u00e6vlevenner. En gades\u00e6lger, der l\u00e6ser op af sine s\u00e6re historier. Stundom tror man, det er \ufb01lm. Fastrups kamera er indstillet p\u00e5 detaljen.<\/p>\n

I Lissabon dukker ogs\u00e5 gamle billeder op \u2013 som om der ikke var nok af dem. Fra barndommen hjemme ved Limfjorden. Det var vistnok ikke altid lige nemt. H\u00f8r, hvordan den modne fort\u00e6ller, p\u00e5 afstand og dog s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, spalter sig fnuglet ud i barnets m\u00e5bende, naive vinkel:<\/p>\n

\u201cDen hvide mand var den mand der kom og passede min mormor og morfars k\u00f8er hvis de en sj\u00e6lden gang var n\u00f8dt til at tage fra g\u00e5rden. S\u00e5 kom han k\u00f8rende i en lille rund bil som han parkerede p\u00e5 g\u00e5rdspladsen og derefter kr\u00f8llede sig ud af. F\u00f8rst svirpede det ene ben ud af d\u00f8ren, s\u00e5 kom det andet, og til sidst stod hele den hvide mand d\u00e9r ved siden af den lille bil som kun n\u00e5ede ham til navlen. Den hvide mand havde hvide tr\u00e6sko, hvide bukser, hvid jakke og hvid kasket p\u00e5. Han smilede til mig og sagde \u201cgoddag lille ven\u201d. Jeg sagde ikke noget. N\u00e5r den hvide mand var kommet, k\u00f8rte vi. Og jeg vendte mig om p\u00e5 bags\u00e6det og s\u00e5 Pjerrot g\u00e5 ind i kostalden hvor han lavede cirkusnumre for k\u00f8erne.\u201d<\/p>\n

Mens barnet samler de t\u00e6tte sansninger i private billedforl\u00f8b \u2013 den totale hvidhed, cirkusnumrene og den truende krop \u2013 dirigerer Emmas far \u201cTannh\u00e4user\u201d foran spejlet i entreen. Og Emma sv\u00e6rger en troskabsed med s\u00f8steren Ida. Som sm\u00e5 \ufb01ne brudstykker dukker barndommen med dens lokkende og skr\u00e6mmende privatisme frem til over\ufb02aden og blander sig med historien og jagten p\u00e5 den mand, Emma forf\u00f8lger i Lissabon. Det er p\u00e5 \u00e9n gang fjernt og n\u00e6rt. Men ogs\u00e5 godt og skidt. Karen Fastrup lader sine personer tale meget. Det vrimler med dialog i hendes roman. Det er ofte korte og mysti\ufb01cerende smuler, som vrides ud af \ufb01gurerne. S\u00e5 n\u00e5r de skal ind p\u00e5 scenen til n\u00e6rv\u00e6r og fortolkning, fortoner de sig lige s\u00e5 ofte i dunkelhed og forkrampede allusioner. Ideen med at lade Limfjorden og Lissabon krydse hinanden i et lille levet livs erindringer og personlige f\u00e6rd er god, men den kan ogs\u00e5 nu og da v\u00e6re forstyrrende for de bredere linjer.<\/p>\n

Det er ikke absurd, det er ikke realistisk \u2013 det er midt imellem. Og det kendetegner BR\u00d8NDEN. Her er en unik sprogtone, en sensibilitet over for lyset og farverne, konturerne og det n\u00e6sten usagte \u2013 t\u00e6nk for eksempel p\u00e5 Helle Helle \u2013 men det hele skal lige en tur igennem vridemaskinen \u00e9n gang til. Og det gl\u00e6der jeg mig oprigtigt til. Bogen anbefales alligevel for sit mod og sansende billedcirkus, for kroppene p\u00e5 billederne i lejligheden, hvor nedadvendte ansigter h\u00e6nger skr\u00e5t i luften, og billederne i kroppen \u2013 n\u00e6sten usynlige n\u00f8glehuller, hvor vi kigger ind og ser noget, vi ikke burde se. D\u00e9t holder Fastrup \ufb01nt fast i. \u2013 Bo Kampmann Walther<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Anmeldelser BR\u00d8NDEN Politiken Karen Fastrup debuterer med en inciterende roman om en ung kvindes vej til sig selv Den 33-\u00e5rige Karen Fastrup debuterer med BR\u00d8NDEN, en ualmindeligt helst\u00f8bt roman om et \u00e5r i en ung kvindes liv, fortalt i et redeligt, roligt og smukt sprog. Dertil kommer en n\u00f8je gennemt\u00e6nkt komposition og fort\u00e6ttede scener, der … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Anmeldelser af BR\u00d8NDEN”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-268","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/268","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=268"}],"version-history":[{"count":13,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/268\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1018,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/268\/revisions\/1018"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=268"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}