{"id":266,"date":"2018-05-18T15:45:27","date_gmt":"2018-05-18T15:45:27","guid":{"rendered":"http:\/\/karenfastrup.dk\/?page_id=266"},"modified":"2018-08-21T06:57:29","modified_gmt":"2018-08-21T06:57:29","slug":"anmeldelser-mine-syvogtyve-sansers-elskede","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/karenfastrup.dk\/?page_id=266","title":{"rendered":"Anmeldelser -MINE SYVOGTYVE SANSERS ELSKEDE"},"content":{"rendered":"
\n
\n\t

Anmeldelser MINE SYVOGTYVE SANSERS ELSKEDE<\/h1>\n

Litlive.dk<\/strong><\/h1>\n

Da Karen Fastrup for tre \u00e5r siden debuterede med romanen Br\u00f8nden, h\u00e6ftede kritikerne sig ved hendes evne til sanselig beskrivelse. Denne evne har hun i rigt m\u00e5l bevaret i sin nye roman, som da ogs\u00e5 har sanserne med i titlen: Mine syvogtyve sansers elskede \u2013 et citat fra den tyske digter Kurt Schwitters skrupsk\u00f8re og skrupforelskede digt Til Anna Blume, som for hovedpersonen Clemens bliver et tekstspejl for kvinderne i hans liv.
\nNoget af det \ufb01ne ved Fastrups sanseligg\u00f8relse af verden, er at den ikke bare omslutter den eksotiske fremmedartede verden (Lissabon i Br\u00f8nden, \u00f8rkenen i Mine syvogtyve sansers elskede), men ogs\u00e5 den hjemlige, danske. Det er ikke bare den krakelerede \u00f8rkenvejs sortgule mosaik og det arabiske k\u00f8kkens gedem\u00e6lk og dadelmasse, der bringes til at prikke p\u00e5 l\u00e6serens nethinde og tunge; det er ogs\u00e5 den jyske jordbunds marmorkage i sort og sand med dertil h\u00f8rende kaffebord. Her bliver sanseligg\u00f8relsen en fremmedg\u00f8relse: et blik for det eksotiske i det hjemmevante og velkendte. S\u00e5ledes balancerer sanseligg\u00f8relsen p\u00e5 kanten mellem fremmedg\u00f8relse og fortrolighed, som m\u00e5ske netop er der vi balancerer, n\u00e5r vi for alvor sanser verden. Og er der noget, Karen Fastrups prosa kan, s\u00e5 er det at v\u00e6kke det sansende menneske til live i sin l\u00e6ser.<\/p>\n

Med den krakelerede \u00f8rkenvej og den jyske jordbund er koordinaterne trukket op for de landskaber, romanen bev\u00e6ger sig mellem: Den libyske \u00d8rken og Danmark, g\u00e5ende fra Viborg til K\u00f8benhavn. Danmarksdelen udspiller sig i \u00e5rene under og efter krigen; \u00f8rkendelen best\u00e5r af to tidslag: 1958 og 1996. Disse tre forskellige tidslige og geogra\ufb01ske lag er hver is\u00e6r splittet op i korte, episodiske kapitler, der l\u00e6gges ud som mosaikbrikker i en akronologisk komposition med en meget \ufb01n rytme; vi vugges virtuost mellem tider og steder. Kapitlernes konsekvente angivelser (\u201cB\u00ceR EL SHAQ, DECEMBER 1958\u201d, EL KHARGA, NOVEMBER 1996\u201d, \u201cVIBORG, AUGUST 1941\u201d) holder os hele tiden venligt orienteret, men mosaikmetoden skaber ogs\u00e5 et landskab p\u00e5 tv\u00e6rs af tid og rum:<\/p>\n

et netv\u00e6rk af mandek\u00f8n og kvindesk\u00f8d, af blodsb\u00e5nd, s\u00e6dspor, frast\u00f8dninger og tiltr\u00e6kninger: sl\u00e6gtens og k\u00e6rlighedens pulserende og forgrenede landskab.
\nMosaikken danner efterh\u00e5nden et forl\u00f8bsm\u00f8nster: historien om landbrugsl\u00e6rers\u00f8nnen Clemens, der som gymnasiast i Viborg bliver involveret i modstandsbev\u00e6gelsen, m\u00e5 g\u00e5 under jorden for at genopst\u00e5 som mekaniker i K\u00f8benhavn, hvor han efterh\u00e5nden bliver geologistuderende og m\u00f8der kvinden i sit liv, den medicinstuderende, mundharpespillende, stridh\u00e5rede Anna, der k\u00e6mper for at komme til stede i verden. I 1958 drager Anna og Clemens ud p\u00e5 en geologisk \u00f8rkenekspedition, der udvikler sig til et trekantsdrama. I 1996 er Anna og Clemens igen i \u00f8rkenen, men denne gang forsvundne for omverden; deres s\u00f8n Tore fors\u00f8ger at opspore dem og sidder p\u00e5 et \u00e6gyptisk hotelv\u00e6relse og l\u00e6ser for\u00e6ldrenes optegnelser fra \u201958-ekspeditionen. 1996-laget har Tore som jeg-fort\u00e6ller; 1958-laget fort\u00e6lles dels af for\u00e6ldrene gennem deres optegnelser, dels af en fort\u00e6ller, der sv\u00e6ver over landskabet og ind og ud af personernes bevidstheder. Det \u00e6ldste tidslag, Clemens\u2019 og Annas ungdom, fort\u00e6lles i tredje person, men personalt: kapitlerne om Clemens (dem er der flest af) f\u00f8lger Clemens\u2019 perspektiv, kapitlerne om Anna f\u00f8lger Annas.
\nIkke bare tidsligt og geogra\ufb01sk, men ogs\u00e5 fort\u00e6llerm\u00e6ssigt er der alts\u00e5 noget mosaik over romanens komposition: historien stykkes sammen af forskellige tidslag, forskellige steder, forskellige perspektiver. Og s\u00e5 er mosaik m\u00e5ske ikke det bedste billede: det er ikke sk\u00e5r eller klinker der l\u00e6gges side om side, men snarere lag, der v\u00e6ver sig ind og ud af hinanden.
\nOpdelt i tidslige a\ufb02ejringer ligner romanens struktur geologiens; som b\u00e5nd og spor der v\u00e6ver sig ind og ud af hinanden og breder sig til farvem\u00e6ttede felter ligner den v\u00e6vningen. Geologien er Clemens\u2019 besk\u00e6ftigelse; v\u00e6vningen er Annas, da hun efter det sk\u00e6bnesvangre \u00e5r 1958 opgiver sin l\u00e6gegerning. S\u00e5ledes kan den geologiske far og den v\u00e6vende mor ses som repr\u00e6sentationer af romanens eget kompositionsprincip. Eller omvendt: romanen fors\u00f8ger at forene geologens og v\u00e6verens, faderens og moderens kraft i sit eget skabende princip. P\u00e5 samme m\u00e5de som den kombinerer den saglige, leksikalske stil med en erotisk, metaforiserende. Den saglige, leksikalske stil \ufb01nder vi rendyrket i Clemens\u2019 videnskabelige optegnelser fra ekspeditionen i \u201958; den erotiske, metaforiserende \ufb01nder vi blandt andet i Annas optegnelser. Ikke bare ved at krydsklippe mellem Annas og Clemens\u2019 stemmer og perspektiver, men ogs\u00e5 ved at forene dem i den fort\u00e6llerstemme, der sv\u00e6ver over vandene (eller sandene) med erotiserende saglighed, kan romanen synes at ville fusionere det f\u00e6drene og det m\u00f8drene i sin egen skabelse. Den er et barn af geologen og den medicinske v\u00e6verske, ligesom det er deres barn, der stykker deres historie sammen.
\nAnnas optegnelser er i sig selv noget af et kludet\u00e6ppe (v\u00e6versken igen): de metaforisk erotiserende (der accelererer til poetisk porno) veksler med anatomisk-leksikalske (her var vi medicineren). Som den store v\u00e6verske, som en fantasi om en altfavnende kvindelighed synes moderen at kunne forene det saglige og det erotiske: for hende er kroppen b\u00e5de erotisk sansende subjekt og medicinens objekt. Og ikke mindst er kroppen det billede, i hvilket verden sanses: \u201cDet er som om vi k\u00f8rer hen over en k\u00e6mpestor krop. En d\u00f8d krop,\u201d siger Anna til Clemens, da de f\u00f8rste gang k\u00f8rer ud i \u00f8rkenen. Og det bliver for s\u00e5 vidt et af romanens \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l, om \u00f8rkenkroppen er d\u00f8d eller levende. Den er p\u00e5 den ene side kvarts, feldspat, magnetjern og granat, p\u00e5 den anden side bev\u00e6gelig krop og m\u00f8nstre i bestandig forandring. Den er p\u00e5 \u00e9n gang det landskab, hvori Clemens nydende kan fortabe sig som i en kvindekrop, og den ud\u00f8rk hvor Anna m\u00e5 k\u00e6mpe for at bevare det levende.
\nAt sanse verden i kroppens billede er ikke bare Annas projekt, men ogs\u00e5 den sv\u00e6vende fort\u00e6llers. I romanens allerf\u00f8rste linjer h\u00f8rer vi om \u00f8rkenens saltskorpe, der l\u00e6gger sig \u201csom hud over sandet\u201d. Og netop huden er det anatomiske organ, der gang p\u00e5 gang p\u00e5kaldes i romanen. Hele den stribe af metaforer, der p\u00e5 romanens f\u00f8rste sider skal male \u00f8rkenlandskabet op for os, kan ses som en serie huder: asfalten krakelerer \u201csom glasuren p\u00e5 en gammel porcel\u00e6nsvase\u201d, sandet \u201csom et gyldent d\u00e6kke over det sorte instrumentbr\u00e6t\u201d, sandbankens riller \u201csom linjerne over en \ufb01ngerblomme\u201d. Det er krakelerede, por\u00f8se, rillede huder, og herfra bev\u00e6ger vi os da ogs\u00e5 ind \u201cunder huden\u201d: til skoldhedt blod, stramme sener, ustyrlig dunken og s\u00f8nderkv\u00e6rnet sj\u00e6l, der l\u00e6gger sig \u201csom et por\u00f8st d\u00e6kke mellem huden og knoglerne\u201d. Blandt Annas optegnelser \ufb01nder vi en leksikalsk-medicinsk om netop huden, hvor der fokuseres p\u00e5 dens funktion som \u201cv\u00e6rge mod udefrakommende p\u00e5virkninger\u201d, og det er n\u00e6ppe noget tilf\u00e6lde at den \u201cudefrakommende p\u00e5virkning\u201d, Anna har sv\u00e6rt ved at v\u00e6rge sig mod i \u00f8rkenen, synger Sinatra: \u201cI\u2019ve got you under my skin\u201d.
\nOg det er ogs\u00e5 d\u00e9r vi f\u00e5r verden, n\u00e5r vi l\u00e6ser Fastrup: ind under huden. Eller m\u00e5ske snarere ind i huden: ind i den zone hvor bevidstheden m\u00f8der verden, ind i den s\u00e5rbare sanse\ufb02ade, som Karen Fastrup har en saligg\u00f8rende evne til at skrive (v\u00e6ve, skrabe) frem.
\nMine syvogtyve sansers elskede er en us\u00e6dvanligt forf\u00f8rende, velkomponeret og velskrevet roman, som ikke bare lever op til, men overg\u00e5r de forventninger, man havde til denne forfatterinde efter den lovende debut. Karen Fastrup kan puste sanseligt liv i en \u00f8rken. Og det kr\u00e6ver sin kvinde.\u201d \u2013 Lillian Munk R\u00f6sing
\n<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Weekendavisen<\/strong><\/h3>\n

\u201cKaren Fastrup har skrevet en eviggyldig roman om tilsandet k\u00e6rlighed. Hvilken kynisk k\u00e6rlighedshandling, hvilket jalousimord! Da Karen Fastrup lader den forsm\u00e5ede mand drage med karavanen fra Tchad videre gennem Den libyske \u00d8rken, l\u00e6gger han b\u00e5de sin k\u00e6reste og sin konkurrent bag sig. (\u2026) I sin anden roman \u2013 debuten var den st\u00e6rkt roste Br\u00f8nden \u2013 fort\u00e6ller Karen Fastrup en romantisk og dramatisk historie om en mands desperate fors\u00f8g p\u00e5 at overvinde et tillidsbrud og en kvindes vilje til at genskabe loyaliteten. Romanen handler om, hvad et menneske kan tillade sig i k\u00e6rlighedens navn. Romanen f\u00e5r mig til at t\u00e6nke p\u00e5 den argentinske mester Jorge Luis Borges, der engang skrev en lille tekst, som slet og ret hedder \u00d8rkenen. Her tager han en h\u00e5ndfuld sand, som han lader falde igen, idet han siger: Jeg er ved at \u00e6ndre Sahara. Det samme g\u00f8r Clemens og Anna \u2013 men de \u00e6ndrer ikke bare \u00f8rkenen, de \u00e6ndrer deres eget liv, ved at \ufb02ytte en h\u00e5ndfuld af det til et nyt sted. Det handler om altfort\u00e6rende k\u00e6rlighed og jalousi. Om en mand, der straffer sin k\u00e6restes omsorg over for en anden. Men ogs\u00e5 om eftergivenhed og tilgivelse - den st\u00f8rste udfordring af alle, og det man skylder dem, man holder af. \u2013 Klaus Rothstein
\n<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Jyllandsposten<\/strong><\/h3>\n

\u201cNu har Karen Fastrup igen skabt en roman, der beviser, at hun har en us\u00e6dvanlig stor sp\u00e6ndvidde og modenhed som romanforfatter. Der skrives med en ro og et overblik, der g\u00f8r l\u00e6sningen af bogen til en forn\u00f8jelse, og bogens jonglering med forskellige fort\u00e6llervinkler skaber en poesi, der bliver kendetegnende hele vejen igennem.
\nVi pr\u00e6senteres for k\u00e6rlighedens mange afskygninger i form af det sanselige beg\u00e6r og dets bev\u00e6ggrunde, og trol\u00f8shedens v\u00e6sen, der med instinktiv spontanitet \ufb02akker rundt mellem afgrund og lyksalighed. Tilgivelsen synes ogs\u00e5 at st\u00e5 som et centralt og samlende begreb, der tilsidst binder en smuk sl\u00f8jfe p\u00e5 de sammen\ufb01ltrede tr\u00e5de og lukker hullerne mellem de elskende. Fortid \ufb02ettes ind i nutid, og langsomt skabes portr\u00e6tter af mennesket fra forskellige vinkler, ofte med en visuel kraft, der g\u00f8r, at man godt kunne forestille sig bogen som \ufb01lm.\u201d \u2013 Katarina Lewkovitch, Kristeligt Dagblad
\nhttps:\/\/www.kristeligt-dagblad.dk\/kultur\/p%C3%A5-kamelryg-i-fortiden
\n\u201cKaren Fastrup har skrevet en ambiti\u00f8s roman, men hun har den tyngde og det hoved, der skal til. Jeg vil mene, at en af forn\u00f8jelserne ved Mine syvogtyve sansers elskede er en viden om kvindelig seksualitet og en kvindelig horisont, som man sj\u00e6ldent \ufb01nder hos mandlige forfattere.<\/p>\n

M\u00e5ske er det denne forskel, der f\u00e5r mig til at mene, at der er noget sexet (og anderledes) over Karen Fastrups roman? Bogen er ikke bare erotisk \u2013 i visse passager. Den er ogs\u00e5 hele vejen igennem ambiti\u00f8s. (\u2026) Der er alts\u00e5 \ufb02ere lag i Karen Fastrups roman. De glider smukt og mere eller mindre g\u00e5defuldt sammen. Foruds\u00e6tningen for, at det kan ske, er, at forfatteren skriver godt og kan mestre \ufb02ere stilarter, svinge fra det lakoniske til det poetiske, fra det konstaterende og beskrivende de forskellige majest\u00e6tiske naturomr\u00e5der til at \ufb01losofere om den menneskelige natur og her i s\u00e6rdeleshed dens essens i k\u00e6rligheden og det lidenskabelige.\u201d \u2013 Erik Svendsen
\n<\/strong><\/p>\n

<\/h3>\n

Information<\/strong><\/h3>\n

Karen Fastrup er en br\u00f8nddykker. Ikke bare fordi hendes debutroman hed Br\u00f8n-den, og den nye begynder og slutter ved \u00e9n, men fordi tid i hendes b\u00f8ger er noget, man dykker ned i, og nutid en blank overflade p\u00e5 noget meget dybt vand.
\nI Br\u00f8nden l\u00e5 der en limfjordsbarndom under vandoverfladen. I Mine syvogtyve sansers elskede gemmer br\u00f8nden p\u00e5 to generationer: Anna og Clemens, der som 70-\u00e5rige er forsvundet et sted i \u00f8rkenen, og deres voksne s\u00f8n Tore, som er taget til Libyen for at lede efter dem. Vi dykker med Tore ned i deres historie og is\u00e6r til en ekspedition til \u00f8rkenen omkring den samme br\u00f8nd i 1958, men vi f\u00f8lger ogs\u00e5 Tores egen nutid og Clemens\u0092 barndom og ungdom i Viborg omkring Anden Verdenskrig.
\nD\u00e9t kunne jo godt alt sammen blive noget rod. Men det g\u00f8r det ikke, for Karen Fastrup har sk\u00e6rpet sin pen til en pr\u00e6cis og n\u00f8gtern sammens\u00e6tning af tidsklip, som er renset for ethvert overfl\u00f8digt ord. En velsignelse, efter min mening, i en tid hvor flere forfattere synes at tro, at realisme er noget med at sige \u0092knalde\u0092 og \u0092kodylt\u0092 og fylde det st\u00f8rst mulige antal sider ud med den slags gr\u00e5 sludder, der forventes at k\u00f8re gennem hvermands hoved. Andre vil mene, at Fastrup har givet sig for meget hen til en formm\u00e6ssig artighed, der ogs\u00e5 kunne spores i debuten \u0096 og bogens r\u00e6dsomme titel fremh\u00e6ver da ogs\u00e5 den damebladsappel, der trods alt er forbundet med en kul\u00f8rt historie om et ungt k\u00e6restepars pr\u00f8velser i sandet. Juliette Binoches langsomt blinkende \u00f8jenvipper i Den engelske patient ligger ikke langt v\u00e6k.<\/p>\n

Stedet og tiden
\nMen d\u00e9t g\u00f8r Viborg, katedralskolen og den vestjyske hede heller ikke, og det er i det hele taget pr\u00e6cisionen forst\u00e5et som det skarpe \u00f8je for stedet og tidens personlighed, der g\u00f8r Mine syvogtyve sansers elskede til langt mere end en damebladsroman. Der er kilometer mellem den hidsige 17-\u00e5rige Clemens, der beundrer sin tyskl\u00e6rerindes store bryster og cykler gennem m\u00f8rket til v\u00e5bennedkastninger med sine sabot\u00f8rvenner, til den alvorligt grundende Clemens, der m\u00e6rker \u00f8rkenens tomhed fylde sig, mens ekspeditionens medlemmer begynder at sk\u00e6ndes og skule.
\nCollagen lykkes p\u00e5 grund af forskellene. Man kan se Viborg og Clemens\u0092 familie blive for lille, og man kan se \u00f8rkenen blive alt for stor. Og gr\u00e6nsel\u00f8s. Ligesom Annas nerv\u00f8se vippen mellem sin charmerende, mundharpebl\u00e6sende s\u00e6rlighed og kontroltabet, som ligger p\u00e5 lur, n\u00e5r der ikke er nogen, der holder godt fast i hende. Hun er blevet l\u00e6ge og bruger sine dagbogsnotater til at pr\u00f8ve at holde \u00f8rken-gr\u00e6nsel\u00f8sheden ude ved for eksempel at skrive om, hvad der sker, n\u00e5r huden beskadiges:
\n\u00bbDer kan omvikles helt op til tretten lag, men da h\u00e6mmes hudens funktion som afsondringsorgan betydeligt. En l\u00e6gelig vurdering m\u00e5 derfra afg\u00f8re hvorfra den st\u00f8rste fare kommer: indefra, fra kroppen selv, i form af overophedning; eller udefra, i form af\u00ab.
\nDer slutter d\u00e9t notat, uden punktum eller tegn, og s\u00e5dan er selv forml\u00f8sheden formfuldendt hos Karen Fastrup. Men hendes formfuldendthed er ikke af den harml\u00f8se slags. Den er mere som den blanke vandoverflade, der glimter p\u00e5 romanens sidste side lige efter, at en hemmelighed er blevet hejst ned i br\u00f8nden.
\nFor som enhver ordentlig br\u00f8nddykker ved, skal man bare dykke dybt nok, s\u00e5 finder man hemmeligheden igen. Og det kommer der historier af.\" - Lotte Folke Kaarsholm
\n<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Litteratursiden.dk<\/strong><\/h3>\n
\n
\n
\n
\n

\"Karen Fastrup slog sit navn som forfatter fast med den meget roste debutroman \u201dBr\u00f8nden\u201d fra 2000. De h\u00f8je forventninger efter denne yderst l\u00e6sev\u00e6rdige debut indfries godt med \u201dMine syvogtyve sansers elskede\u201d, hendes roman nr to, der er en medrivende historie om k\u00e6rlighedens og kroppens landskaber.<\/p>\n

Det \u00e6ldre \u00e6gtepar Anna og Clemens er forsvundet i Libyens \u00f8rken. Deres voksne s\u00f8n, Tore, sidder p\u00e5 et hotelv\u00e6relse i El Kharga og venter p\u00e5 at h\u00f8re nyt. Han bruger ventetiden til at l\u00e6se dagb\u00f8ger og optegnelser fra en ekspedition i \u00f8rkenen i 1958, som begge for\u00e6ldre deltog i.\u00a0Han bringes\u00a0derved p\u00e5 sporet af, hvad der skete dengang i 1958, og hvor for\u00e6ldrene kan t\u00e6nkes at befinde sig nu.<\/p>\n

Bogen er bygget op af sm\u00e5 afsnit, springende i tid mellem tre perioder: ekspeditionen i 1958, Tores nutidige ophold i Libyen i 1996, og episoder fra Clemens\u2019 og Annas ungdom i 1940\u2019erne. Clemens f\u00e5r i gymnasietiden et erotisk forhold til sin tyskl\u00e6rerinde. Hun l\u00e6ser et k\u00e6rlighedsdigt op for ham, og dette digt, Kurt Schwitters digt til Anna Blume, har en central plads i bogen, da det ogs\u00e5 bliver Clemens\u2019 digt til hans egen Anna. Titlens syvogtyve sansers elskede stammer derfra.<\/p>\n

Clemens uddanner sig til geolog, et fag om \u201den verden som var uafh\u00e6ngig af de evindelige og uberegnelige omskifteligheder menneskene var underlagt\u201d (s. 115), hvilket han som 24-\u00e5rig har m\u00e5ttet erfare med en vis bitterhed. Den aparte l\u00e6gestuderende Anna bliver hans n\u00e6ste store k\u00e6rlighed, hende han gifter sig med.<\/p>\n

Anna deltager i den geologiske ekspedition i 1958 som l\u00e6ge (og medrejsende hustru). Clemens er ekspeditionsleder, der er to geologer mere plus en lokal kok. Vi ved, der p\u00e5 et tidspunkt vil ske noget sk\u00e6bnesvangert mellem ekspeditionens deltagere. Anna \u201d.. n\u00f8d at v\u00e6re den eneste kvinde her. Den eneste blandt tre m\u00e6nd i \u00f8demarken. Og hun kunne allerede fornemme hvilket kraftcenter hun udgjorde\u2026\u201d (s. 58).<\/p>\n

Det drama, der udspillede sig derude i \u00f8rkenen, og som har v\u00e6ret sandet til i n\u00e6sten 40 \u00e5r,\u00a0graves p\u00e5 bedste krimivis f\u00f8rst frem p\u00e5 de allersidste sider. Selv om romanen lader en del tilbage at \u00f8nske m.h.t. persontegningen, har den en helt speciel evne til at holde l\u00e6seren fast. Med kombinationen af en springende kronologi, som holder interessen fangen for alle spor p\u00e5 \u00e9n gang, en sikker og kortfattet stil, et sanseligt sprog og et almengyldigt k\u00e6rlighedstema fra et eksotisk milj\u00f8 har Karen Fastrup skabt en dybt fascinerende roman.\" \u2013 Margit Fischer<\/strong><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/article>\n<\/div>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Anmeldelser MINE SYVOGTYVE SANSERS ELSKEDE Litlive.dk Da Karen Fastrup for tre \u00e5r siden debuterede med romanen Br\u00f8nden, h\u00e6ftede kritikerne sig ved hendes evne til sanselig beskrivelse. Denne evne har hun i rigt m\u00e5l bevaret i sin nye roman, som da ogs\u00e5 har sanserne med i titlen: Mine syvogtyve sansers elskede \u2013 et citat fra den … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Anmeldelser -MINE SYVOGTYVE SANSERS ELSKEDE”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-266","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/266","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=266"}],"version-history":[{"count":19,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/266\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1020,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/266\/revisions\/1020"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=266"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}