{"id":1236,"date":"2018-09-19T16:47:42","date_gmt":"2018-09-19T16:47:42","guid":{"rendered":"http:\/\/karenfastrup.dk\/?page_id=1236"},"modified":"2019-02-02T14:41:05","modified_gmt":"2019-02-02T14:41:05","slug":"anmeldelser-hungerhjerte","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/karenfastrup.dk\/?page_id=1236","title":{"rendered":"Anmeldelser HUNGERHJERTE"},"content":{"rendered":"

Anmeldelser HUNGERHJERTE<\/h1>\n
\n
\n


\nPolitiken<\/strong><\/h3>\n

\u2605\u2605\u2605\u2605\u2605<\/strong> <\/span>Et liv med borderline:<\/span> HUNGERHJERTE beskriver fremragende sorgen og smerten over at have mistet selvbeherskelsen<\/p>\n

Karen Fastrup skriver om sindssygdom, s\u00e5 man kan m\u00e6rke det p\u00e5 egen krop. Men is\u00e6r skriver hun om at v\u00e6re menneske, og det g\u00f8r hun fremragende.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Bogen begynder, da det er allerv\u00e6rst. Den aften, da Karen kort efter ankomsten til den psykiatriske akutmodtagelse l\u00f8ber n\u00f8gen ud p\u00e5 Ballerup Boulevard, bange, forvirret og vred. Hun kan ikke huske, hvad der har ledt frem til indl\u00e6ggelsen, hun f\u00f8ler sig som \u00bben hvinende kugle i hovedh\u00f8jde\u00ab, hun kan ikke tr\u00e6kke vejret, og hun kan ikke l\u00e6ngere holde sit indre vilddyr i ave under den udsp\u00e6ndte hinde.<\/p>\n

Det er m\u00f8rkt indeni, og Karen Fastrups autobiografiske HUNGERHJERTE viger ikke uden om de sorte huller. Sorgen og smerten over at have mistet selvbeherskelsen beskrives s\u00e5 grundigt og klart, at man kan m\u00e6rke det p\u00e5 egen krop. \u00bbJeg er ubeboelig\u00ab, skriver hun. \u00bbKan ikke v\u00e6re i den krop. Men kan ikke komme ud af den. N\u00e5r jeg raser frem og tilbage, kommer jeg s\u00e5 langt ud af den, jeg kan, helt ud i yderkanten\u00ab.<\/p>\n

Hun l\u00e6nges efter en diagnose, men frygter at blive diagnosticeret med borderline (amagerdiagnosen, \u00bbdet er r\u00f8vgevir og selvskade i det helt store udtr\u00e6k\u00ab). Bipolar, derimod, er den fine og socialt acceptable diagnose. Men uanset hvad tilbyder diagnosen lindring i form af identitet.<\/p>\n

For det er f\u00f8lelsen af tomhed og manglen p\u00e5 identitet, der piner hende. \u00bbJeg vil have \u00f8jne at se ind i\u00ab, som hun siger til psykiateren. Af samme grund er de behandlere, hun ikke bryder sig om, dem, der ikke kan se, hvem hun er, n\u00e5r hun kigger ud p\u00e5 dem gennem \u00f8jnenes \u00bbhungerhuller\u00ab. Hvem er Karen? Det er ogs\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der vedr\u00f8rer selve romanens konstruktion. HUNGERHJERTE er autofiktion i forholdet 1:1, steder og navne er l\u00f8ftet uforandret ind i fiktionen, og begivenheder b\u00e5de tids- og stedf\u00e6stes for at have krog i virkeligheden. Der er ikke lagt noget filter henover, alt er prisv\u00e6rdigt r\u00e5t og \u00e6rligt fortalt, og som s\u00e5dan kan HUNGERHJERTE forh\u00e5bentlig v\u00e6re med til at afstigmatisere diagnosen, som i Karen Fastrups tilf\u00e6lde bev\u00e6ger sig fra at v\u00e6re en fastl\u00e5sning til at blive en del af den l\u00f8sning, hun s\u00f8ger.<\/p>\n

\n
\n

Fort\u00e6llingen i nutid punkteres med nedslag fra barndommen i S\u00f8nder Vilstrup, som leverer informative puslespilsbrikker til forst\u00e5elsen af Karens psyke. En barndom pr\u00e6get af st\u00e6rk splittelse mellem en udadreagerende far og en sorgtynget indadvendt mor \u2013 og i bredere penselstr\u00f8g mellem en patriarkalsk, puritansk grundindstilling og et 68-inspireret frisind. Karen er 18 m\u00e5neder gammel, da hendes anfald begynder, og skr\u00f8beligheden er hendes f\u00f8lgesvend gennem hele hendes opv\u00e6kst.<\/p>\n

\u201cMan arver ting i familier. H\u00f8jde og dr\u00f8jde, for eksempel. I min fars familie arver man sindssyge\u201d, som hun lakonisk skriver.<\/p>\n

Men den hunger, Karen f\u00f8ler, handler ikke kun om at blive forst\u00e5et som patient; det er en hunger efter at blive set som menneske, at lykkes som kunstner og at f\u00f8le k\u00e6rlighed uden at miste sig selv. Med lette indslag af komik i form af Tinder-dates, samtaler om intimbarbering, spr\u00f8jteorgasmer og venindelatter f\u00e5r Fastrup gjort disse dele af romanen tilg\u00e6ngelige og inviterende \u2013 men takket v\u00e6re en utrolig pr\u00e6cision i beskrivelserne f\u00f8les sygdomstilstanden mindst lige s\u00e5 relaterbar for l\u00e6seren.<\/p>\n

Det er simpelthen let at s\u00e6tte sig i hendes sted, og det er m\u00e5ske den fineste lektie at tage med sig fra HUNGERHJERTE: at psyken er en skr\u00f8belig glaskugle, men at sproget kan lindre, nuancere, genopbygge og reparere. Et finere \u00e6rinde kan man n\u00e6sten ikke finde som forfatter. \u2013 Sophie Engberg Sonne<\/strong><\/p>\n<\/div>\n


\nStatens Kunstfond<\/strong><\/h3>\n

Pr\u00e6mieringer fra Statens Kunstfond “bliver tildelt kunstnere, som har skabt et v\u00e6rk af s\u00e6rlig h\u00f8j kunstnerisk kvalitet”.<\/p>\n

I begrundelsen skriver Statens Kunstfond:
\nFor udenforst\u00e5ende kan psykosens t\u00e5ge v\u00e6re sv\u00e6r at begribe, men n\u00e5r man har fulgt Karen Fastrup hele vejen ned ad den “dinglende rebstige til kloakken” og heldigvis ogs\u00e5 kommer med hende op igen, forst\u00e5r man temmelig meget mere.
\nMan tager turen med uden at v\u00e6re fristet til at springe et eneste trin over, for Karen Fastrups Hungerhjerte vil ikke n\u00f8jes med at v\u00e6re en sygdomsbeskrivelse. Den folder sig derimod ud til en hudl\u00f8s \u00e6rlig udviklingsroman og et st\u00e6rkt erindringsv\u00e6rk, der b\u00e5de samler brikkerne i et broget familiespil og lader et fint afstemt tidsbillede tage form.
\nKaren Fastrup giver ikke plads til hverken selvmedlidenhed eller anklagende pegefingre, men lader fort\u00e6llingen tale sit eget, t\u00e6ndte sprog, der p\u00e5 en gang er n\u00f8gent, bev\u00e6gende og ofte s\u00e5 morsomt, at det i sig selv er helende og bliver til regul\u00e6r god og intens litteratur.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
<\/div>\n<\/section>\n

Information<\/strong><\/h3>\n

HUNGERHJERTE er sv\u00e6r at slippe
\nKaren Fastrup skildrer sit psykiske sygdomsforl\u00f8b med en prisv\u00e6rdig klarhed og et decideret samfundsgavnligt blik for diagnosens begr\u00e6nsninger<\/p>\n

Karen Fastrups sjette roman, HUNGERHJERTE, er en pageturner af et erindringsv\u00e6rk, der skildrer tiden f\u00f8r, under og efter et psykisk sammenbrud parallelt med den opv\u00e6kst, forfatteren er rundet af.<\/p>\n

Teksten er holdt i nutid og \u00e5bner lige p\u00e5 og h\u00e5rdt med jegfort\u00e6llerens f\u00f8rste m\u00f8de med det psykiatriske system, 18. oktober 2015 p\u00e5 akutmodtagelsen i Ballerup, hvor hun bliver indlagt. Forud for indl\u00e6ggelsen har hun haft en psykotisk episode hjemme hos sin k\u00e6reste, som hun for nylig er flyttet ind hos, men hvor hun slet ikke har fundet sig til rette.<\/p>\n

F\u00f8lelsen af at v\u00e6re ude af sig selv eller bare ikke h\u00e6nge ordentligt sammen er effektivt anskueliggjort:<\/p>\n

\u00bbDer er af og til flaksende h\u00e6nder i mit synsfelt. Det er formentlig mine. Jeg b\u00f8r f\u00e5 fat i dem, men jeg har ikke tid nu. Jeg taler.\u00ab<\/p>\n

Passagen er typisk for fort\u00e6llerstemmen, der meget ofte er sp\u00e6ndt ud mellem et psykisk virvar og et skarpt fokus p\u00e5 henvendelsen til omgivelserne. Den m\u00f8jsommelige kamp, HUNGERHJERTE skildrer, handler ikke kun om at f\u00e5 styr p\u00e5 sin egen psyke, men ogs\u00e5 om at f\u00e5 sagt, hvordan man har det, s\u00e5 det er til at forst\u00e5 og dermed til at have med at g\u00f8re.<\/p>\n

Som patient er den Karen Fastrup, man m\u00f8der i bogen, exceptionelt opm\u00e6rksom p\u00e5, hvordan hun bliver set af folk omkring sig og frem for alt forhippet p\u00e5 at blive behandlet som et myndigt menneske, ogs\u00e5 midt i sit kontroltab.
\nUmiddelbart tilg\u00e6ngeligt og til at forst\u00e5<\/p>\n

HUNGERHJERTEs hovedperson har det d\u00e5rligt, og man vil n\u00f8digt slippe bogen, f\u00f8r hun f\u00e5r det bedre.<\/p>\n

Mere element\u00e6r kan en plotmotor n\u00e6rmest ikke v\u00e6re. Noget m\u00e5 g\u00f8res, noget bliver gjort, men det er et langt og slidsomt forl\u00f8b for Karen og hendes n\u00e6rmeste. Disse n\u00e6rmeste t\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest k\u00e6resten Jan, der hverken kan geng\u00e6lde hendes n\u00e6rhedstrang, rumme hendes sygdom eller helt slippe hende, og de to s\u00f8skende Anne og Niels, der g\u00f8r deres bedste for at hj\u00e6lpe.<\/p>\n

Parallelt med sygdommen skildres deres f\u00e6lles barndom i et h\u00f8jskolel\u00e6rerhjem, hvor det var i h\u00f8j kurs at kunne s\u00e6tte ord p\u00e5 sanser og tanker, og hvor angst og femininitet var ringeagtet.<\/p>\n

At det er en element\u00e6r trang til at se bedring, der driver l\u00e6sningen frem, er ikke det samme, som at pageturnereffekten giver sig selv p\u00e5 grund af stoffet.<\/p>\n

Det \u00f8jeblikkelige engagement i Fastrups sygdoms- og barndomsskildring skyldes hendes evne til at fremskrive kaotiske bevidsthedstilstande og destruktive tankem\u00f8nstre, s\u00e5 de er umiddelbart tilg\u00e6ngelige og forst\u00e5elige. Romanen er domineret af hoveds\u00e6tninger, der klart og koncist beskriver, hvad der er p\u00e5 f\u00e6rde og p\u00e5 spil for Karen i de forskellige situationer.<\/p>\n

Som overskrift for hvert kapitel st\u00e5r tid og sted skrevet med samme skrifttype, som bruges p\u00e5 stempler p\u00e5 officielle dokumenter, hvad der giver bogen et anstr\u00f8g af sagsakt, som st\u00e5r i kontrast til det billedsprog, der skal til for at beskrive den subjektive erfaring af den psykiske sygdom.<\/p>\n

Karen oplever eksempelvis at v\u00e6re en \u00bbhvinende kugle\u00ab, for kort derefter at opfatte den hvinende kugle som noget, der rammer hende udefra.<\/p>\n

Sygdomstilstanden beskrives ogs\u00e5 som at v\u00e6re reduceret til et lille punkt inde i sig selv, der kigger ud gennem sine \u00f8jne, som et indre vilddyr og som den klaustrofobiske oplevelse af at v\u00e6re sp\u00e6rret inde \u00f8verst i sit kranie. Hen mod slutningen af bogen bliver de sanselige billeder skiftet ud af terapiens mekaniske metaforer for, hvordan psyken fungerer. Her handler det om filtre, systemer, der kan t\u00e6nde og slukke, og maskinerier, der g\u00e5r i gang.<\/p>\n

Romanen er tydeligvis fortalt fra en fremtidig position med bedre fodf\u00e6ste og som s\u00e5dan pr\u00e6get af tilbageblikkets klarsyn, men kapitlerne er ikke desto mindre loyale over for de forskellige m\u00e5der at sanse og t\u00e6nke p\u00e5, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende i de skildrede situationer. Euforien og den forelskedes hyperopm\u00e6rksomhed p\u00e5 den anden er til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 i skildringen af m\u00f8det med Jan; det samme er den gradvise overgang til en afm\u00e6gtig opm\u00e6rksomhed p\u00e5 afvisende adf\u00e6rd og egen utilstr\u00e6kkelighed.<\/p>\n

Det overordnede narrative forl\u00f8b er ret traditionelt. Karen bliver sig sine i barndommen etablerede m\u00f8nstre bevidst og er dermed klar til at m\u00f8de en mere b\u00e6redygtig version af k\u00e6rligheden.<\/p>\n

HUNGERHJERTE pr\u00e6senterer sig som en autofiktiv roman, hvad der klart giver mening, for s\u00e5 vidt at det er et biografisk stof, der har f\u00e5et form af en roman. Det er ikke den slags autofiktion, der er ude p\u00e5 at udfordre skellet mellem virkelighed og fiktion, eller som spiller p\u00e5 l\u00e6serens nyfigne overvejelser om, hvorvidt det nu virkeligt gik s\u00e5 grumt for sig.<\/p>\n

Hvor der eventuelt er lagt til og fra, virker uv\u00e6sentligt, men det er ikke uv\u00e6sentligt, at bogen er baseret p\u00e5 personlige erfaringer.<\/p>\n

Fastrup beskriver, hvordan en af sygdommens sorteste effekter var at miste den sprogfornemmelse, hun som forfatter og overs\u00e6tter lever af. En overgang g\u00f8r skrivekrisen det rent ud umuligt at se en fremtid for sig. Karen kan ikke rigtig komme videre, f\u00f8r hun kan skrive. Det f\u00e5r hun hj\u00e6lp til af sin s\u00f8ster, der beder hende sende noget tekst hver uge. Det er, skulle man tro, de tekster, der er blevet til HUNGERHJERTE, og p\u00e5 den m\u00e5de repr\u00e6senterer den roman, man holder i sine h\u00e6nder, en vej ud af krisen.<\/p>\n

Samtidig er bogen brugbar l\u00e6sning for andre, der som Karen ikke f\u00f8ler sig tilstr\u00e6kkeligt nuanceret set i det psykiatriske diagnostiske system.<\/p>\n

Karens store skr\u00e6k er at f\u00e5 diagnosen borderline, som hun selv beskriver som Amagerdiagnosen. I den kultiverede h\u00f8jskolefamilie, hun kommer fra, g\u00e5r det an at v\u00e6re bipolar; det er en passende sindslidelse for kunstnerisk anlagte.<\/p>\n

Borderline er forbundet med manipulerende adf\u00e6rd, som Karen ikke genkender hos sig selv. Man skal helt hen p\u00e5 side 150, f\u00f8r hun m\u00f8der et regul\u00e6rt fjols i form af en afdelingsl\u00e6ge, der er ude af stand til at se andet i hende end en for\u00e6ldet diagnosebeskrivelse, men f\u00f8lelsen af diagnosen som en dom er ogs\u00e5 h\u00e5rd nok i sig selv. At nuancere den, som Fastrup g\u00f8r i HUNGERHJERTE, er gener\u00f8st og godt for samfundet. \u2013 Lone Nikolajsen<\/strong><\/p>\n

Nordjyske<\/strong><\/h3>\n

\u2605\u2605\u2605\u2605\u2605<\/strong><\/span> Modig og bev\u00e6gende.<\/p>\n

Psykiske lidelser tematiseres i stigende grad i litteraturen i disse \u00e5r. Bare p\u00e5 Gyldendal udkom i uge 37 to autofiktive psykoseskildringer, nemlig JEG ER GR\u00c5HVID af Bj\u00f8rn Rasmussen og s\u00e5 emnet for denne anmeldelse, HUNGERHJERTE af Karen Fastrup.<\/p>\n

Hvor Bj\u00f8rn Rasmussen lader fort\u00e6lleren og historien overmande af psykosens sprog og logik, er strategien en ganske anden hos Fastrup. Her bruges sproget netop som redskab til at beherske og skabe overblik over en tumultarisk situation \u2013 eller: blive et jeg, en egen identitet, som ikke er lig med sin diagnose.<\/p>\n

Vi m\u00f8der jeg-fort\u00e6lleren Karen midt i en psykose. Hun sidder i et lillebitte rum sammen med en psykiater p\u00e5 akutmodtagelsen p\u00e5 Psykiatrisk Center Ballerup, 18. oktober 2015. Hun er blevet afleveret her af sin k\u00e6reste, Jan, bogstaveligt talt ude af sig selv, og uden at kunne huske, hvad der er sket.<\/p>\n

I en collage af korte kapitler f\u00f8lges forskellige spor i Karens liv, som tilsammen danner en facetteret forst\u00e5elsesramme for, hvordan en kvinde ender p\u00e5 den lukkede efter at have truet med at tage sit eget liv med en k\u00f8kkenkniv.<\/p>\n

Det ene spor skildrer tiden frem til psykosen og forholdet med Jan, hvis frihedstrang harmonerer meget d\u00e5rligt med Karens psyke og behov. Efter indl\u00e6ggelsen g\u00f8r Jan da ogs\u00e5 kort proces: Han forlader hende, og Karen m\u00e5 efter sin indl\u00e6ggelse pr\u00f8ve at samle stumperne af sit liv, som ogs\u00e5 t\u00e6ller to b\u00f8rn.
\nDet andet spor f\u00f8lger behandlingsforl\u00f8bet, der str\u00e6kker sig over halvandet \u00e5r. Karen diagnosticeres f\u00f8rst som bipolar og siden som borderline \u2013 hendes v\u00e6rste frygt, for folk med borderline er manipulerende og \u201comtrent de mest modbydelige mennesker, der g\u00e5r p\u00e5 denne jord\u201d, har hun l\u00e6st. Og s\u00e5 er der intet h\u00e5b: borderline er efter sigende uhelbredelig.
\nDer er noget n\u00e6rmest besynderligt over denne dybt sygdomsramte krop, som st\u00e6digt stavrer rundt i en fjern virkelighed og fors\u00f8ger at passe sit arbejde, selv om den b\u00e5de er ved at sulte ihjel af en spiseforstyrrelse og br\u00e6nde sammen af angst, fordi den ikke tror, den kan klare sig alene.<\/p>\n

At denne f\u00f8lelse har dybe r\u00f8dder, klarg\u00f8res gennem romanens tredje spor, som skildrer Karens barndom og ungdom i et progressivt h\u00f8jskolemilj\u00f8 i 60\u2019erne og 70\u2019erne. Personer med borderline er bl.a. kendetegnet ved en samtidig f\u00f8lelse af distance til virkeligheden og en desperat t\u00f8rst efter at komme i kontakt med den gennem relationer til andre mennesker.<\/p>\n

Karen har et hungrende hjerte, et hungerhjerte. Hendes storebror d\u00f8de, da hun var sp\u00e6d, og derfor m\u00e5tte hun udfylde hans rolle. V\u00e6re st\u00e6rk og fr\u00e6k og klog og t\u00e6nksom og modig og alt muligt andet for at h\u00f8ste faderens anerkendelse.<\/p>\n

Karen var splittet mellem gr\u00e6nsel\u00f8s beundring for familiens patriark og en grundl\u00e6ggende usikkerhed og frygt for hans rasende udbrud, som kunne komme uden varsel. En frav\u00e6rende mor i dyb sorg over tabet af et barn og en h\u00e5rd skolegang pr\u00e6get af mobning styrker alt sammen Karens ensomhed og angst for at blive forladt.<\/p>\n

HUNGERHJERTE er sprogligt en til tider lidt uj\u00e6vn roman, som m\u00e5ske kunne v\u00e6re sk\u00e5ret lidt strammere, men man tilgiver det, fordi den ogs\u00e5 er utroligt medrivende og modig i sin hudl\u00f8shed.<\/p>\n

Jegfort\u00e6llerens lidt kantede karakter er samtidig ret charmerende, og en flakkende rastl\u00f8shed driver kraftfuldt skriften fremad.<\/p>\n

Allerst\u00e6rkest i romanen st\u00e5r relationerne. Selv om bogen er selvransagende til benet, aff\u00f8der denne selvindsigt samtidig et meget intelligent og overb\u00e6rende blik p\u00e5 andre mennesker, og b\u00e5de forholdet til faderen og det sk\u00e6ve f\u00e6llesskab mellem de indlagte p\u00e5 psykiatrisk er meget st\u00e6rkt og bev\u00e6gende skildret. \u2013 Anne Skov Thomsen<\/strong><\/p>\n

\n


\nLitteratursiden<\/strong><\/h3>\n

Autofiktiv roman om at blive diagnosticeret med borderline og om at eftertragte n\u00e6rv\u00e6r og k\u00e6rlighed er hjertesk\u00e6rende l\u00e6sning.<\/p>\n

Den autofiktive genre stortrives i disse \u00e5r, og mange forfattere behandler deres egen historie og deres eget liv med sk\u00f8nlitteraturens greb og form. Det er der kommet mange vellykkede romaner ud af \u2013 og ind imellem er der nogen, for hvem det bare lykkes en smule bedre end for andre. For hvem det hudl\u00f8st \u00e6rlige bliver lige d\u00e9t mere hudl\u00f8st, og for hvem det lykkes at skrive en personlig historie, man som l\u00e6ser bliver s\u00e5 ber\u00f8rt af, at det n\u00e6sten f\u00f8les som om, man var der selv. S\u00e5dan en autofiktiv roman har Karen Fastrup skrevet med HUNGERHJERTE.<\/p>\n

I oktober 2015 blev Karen Fastrup indlagt p\u00e5 en psykiatrisk afdeling, og det er her, romanen begynder. Under en familiemiddag sammen med sin k\u00e6restes familie, falder tingene sammen om Karen. Hun g\u00f8r ting, hun ikke senere forst\u00e5r, endsige kan forklare, og en indl\u00e6ggelse er uundg\u00e5elig. Efter nogen tid f\u00e5r hun diagnosen borderline \u2013 den v\u00e6rst t\u00e6nkelige diagnose, synes Karen selv. Havde hun dog bare v\u00e6ret bipolar! Men det er borderline, og nu skal hun til at l\u00e6re at leve med d\u00e9n diagnose. Eller endnu bedre: Slippe helt af med den.<\/p>\n

Forholdet til k\u00e6resten Jan fors\u00f8ger hun desperat at genopbygge. Han har bedt hende om at flytte efter den aften, hvor hun smed omkring sig med b\u00f8ger og endte med at st\u00e5 med en kniv i h\u00e5nden. Men Karens hjerte hungrer s\u00e5 forf\u00e6rdeligt efter n\u00e6rv\u00e6r og efter k\u00e6rlighed, og gennem tilbageblik p\u00e5 barndommen ser vi, at s\u00e5dan har det altid v\u00e6ret. Uden bebrejdelser eller vrede beskriver hun, hvordan hun som barn tragtede efter at blive set og elsket som den, hun var. Hun fik sin fars anerkendelse ved at v\u00e6re modig, st\u00e6rk, fr\u00e6k og \u201ddrenget\u201d, men dybest set var hun lige modsat. Hvorom alting var: Det handlede altid om k\u00e6rlighed. Om at blive elsket, blive set og draget omsorg for. Og det kom ingenlunde af sig selv.<\/p>\n

Stille og roligt pr\u00f8ver Karen at arbejde sig ud af sin sindssygdom. Det g\u00e5r op og ned, og Jan vinder hun for en tid tilbage. Men hendes lidenskabelige tilgang til tilv\u00e6relsen er opslidende b\u00e5de for hende selv og omgivelserne. Heldigvis har hun st\u00f8ttende s\u00f8skende, en forst\u00e5ende veninde og b\u00f8rn, der rummer hende s\u00e5 godt, de kan, og det er da ogs\u00e5 til disse \u2013 samt de nu afd\u00f8de for\u00e6ldre \u2013 hun dedikerer bogen til.<\/p>\n

I dag er Karen Fastrup ikke l\u00e6ngere diagnosticeret med borderline, og hun har l\u00e6rt at leve med, at hun fra tid til anden lever lidt mere intenst og med nogle st\u00f8rre f\u00f8lelsesm\u00e6ssige udsving end de fleste andre. Og man under hende alt det bedste efter at have v\u00e6ret vidne til det v\u00e5gne mareridt, hun har v\u00e6ret igennem.<\/p>\n

HUNGERHJERTE er en nutidig pendant til klassiske sindssygdomsv\u00e6rker som HINSIDES af Helga Johansen og GLASKLOKKEN af Sylvia Plath \u2013 og det er flot litter\u00e6rt selskab. Fastrup har hele tiden v\u00e6ret en god forfatter, men med denne bog er hun blevet endnu bedre. \u2013 Maria Guldager Rasmussen<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Ugeskrift for L\u00e6ger<\/strong><\/h3>\n

Vi ved ikke s\u00e5 meget andet om, hvad der foreg\u00e5r i menneskers sind, end det, vi f\u00e5r fortalt. Derfor er en bog som denne guld v\u00e6rd, fordi den besidder en h\u00f8j litter\u00e6r kvalitet og et indhold, der g\u00f8r l\u00e6serne klogere p\u00e5 sindet set indefra. Ved at h\u00e6ve noget af mystikken og g\u00f8re det ubegribelige ved en psykose til noget, der kan fort\u00e6lles, er den med til at afstigmatisere psykiske sygdomme, og det er fortsat h\u00e5rdt tiltr\u00e6ngt.<\/p>\n

Forfatteren Karen Fastrup har v\u00e6ret der selv. Inde i psykosen, inde i selvmordsfors\u00f8get, inde p\u00e5 de psykiatriske afdelinger, b\u00e5de de lukkede og de \u00e5bne. Hun har v\u00e6ret hjemme, n\u00e5r \u201dkognitive Johnny\u201d ringede p\u00e5 d\u00f8ren med sine skemaer og hjemmeopgaver og udstyrede hende med v\u00e6rkt\u00f8jer til at komme videre. Hun har siddet og skrevet starten p\u00e5 denne autofiktive roman p\u00e5 en \u00e5ben psykiatrisk afdeling, hvor hun genskabte sig selv som forfatter efter i en lang periode at have mistet evnen til at skrive. I denne proces fandt hun igen sit selvv\u00e6rd og sin identitet.<\/p>\n

Det er Karen Fastrups sjette roman. Hun har altid skrevet og trukket p\u00e5 stof, der havde et personligt pr\u00e6g, men aldrig s\u00e5 direkte som i denne autofiktion. Hun siger selv: \u201dJeg havde et voldsomt stof, som var mig selv og det, jeg s\u00e5 og h\u00f8rte. Men som romanforfatter gav det kun mening for mig at formidle det stof sk\u00f8nlitter\u00e6rt, at give det romanens form og sprog. Derfor havde jeg ikke anden mulighed end at v\u00e6lge den autofiktive romanform, fordi den sp\u00e6nder over det personlige og det fiktive\u201d.<\/p>\n

HUNGERHJERTE f\u00f8lger tre spor: 1) sammenbruddet med psykose, selvmordsfare, indl\u00e6ggelse, ambulant behandling og en heling, der ikke mindst kr\u00e6vede st\u00f8tte og n\u00e6rv\u00e6r fra hendes familie; 2) k\u00e6rlighedshistorien, der udviklede sig klaustrofobisk og f\u00f8rte til sammenbruddet, hvor hun ikke l\u00e6ngere kunne skrive; 3) glimt fra en barndom med en storebror, der d\u00f8de otte \u00e5r gammel, for\u00e6ldrenes langvarige depressive sorgreaktion og hendes eget fors\u00f8g p\u00e5 at lindre.<\/p>\n

Ved at skrive romanen kunne hun g\u00e5 uden for sig selv, men fort\u00e6lle indefra og dermed videregive sin viden og oplevelse til os andre. Hun er b\u00e5de deltager og iagttager. Efterh\u00e5nden som hun f\u00e5r det bedre, f\u00e5r humoren en plads, s\u00e5 man sidder og klukler undervejs. Ikke mindst i fort\u00e6llingen fra den \u00e5bne psykiatriske afdeling, hvor hun skildrer b\u00e5de behandlere og medpatienter. Her f\u00e5r vi indblik i, hvor megen medmenneskelighed der kan udfolde sig mellem patienterne, og hvordan de tager de enkelte behandlere p\u00e5 kornet. Hvem vurderer egentlig hvem? Et nyttigt korrektiv til behandlernes vaneforestillinger.<\/p>\n

Forfatteren bev\u00e6ger sig gennem forskellige diagnoser, bipolar og borderline, men ender med at blive \u201dfrikendt\u201d for alle diagnoser. M\u00e5ske er hun blot en kunstner med et st\u00e6rkt, bev\u00e6geligt og lidenskabeligt sind, der under pressede omst\u00e6ndigheder kan reagere med psykisk sammenbrud. Og som ellers producerer b\u00f8ger, der giver os andre uvurderlige indsigter. Skildringen er i alle relationer modig, loyal og medrivende, ubesmykket i sin beskrivelse af sindets veje og vildveje.<\/p>\n

Bogen fortjener en bred l\u00e6serkreds blandt l\u00e6ger og alle andre. \u2013 Anne Lindhart<\/strong><\/p>\n

Bogblogger.dk<\/strong><\/h3>\n

HUNGERHJERTE er eddermame st\u00e6rke sager og jeg blev helt ked af det undervejs i l\u00e6sningen! Og det skal forst\u00e5s positivt, man ved nemlig at litteraturen sejrer, n\u00e5r l\u00e6seren bliver ramt af f\u00f8lelser.<\/p>\n

Karen Fastrups sjette roman HUNGERHJERTE har v\u00e6ret i handlen i nogle m\u00e5neder nu, og mange har taget p\u00e6nt imod den. Det forst\u00e5r jeg godt! Der er tale om en af de bedste romaner jeg l\u00e6nge har l\u00e6st (og jeg l\u00e6ser immerv\u00e6k en del). HUNGERHJERTE er autofiktiv og m\u00e5ske fordi jeg ved, at en \u00e6gte kvinde af k\u00f8d og blod og f\u00f8lelser og s\u00e5rbarhed st\u00e5r bag, blev jeg med det samme suget ind i den vigtige fort\u00e6lling. For det er<\/em> en vigtig fort\u00e6lling. En fort\u00e6lling om noget af det vi ellers ikke taler s\u00e5 meget om; nemlig psykisk sygdom.<\/p>\n

Romanen f\u00f8rste s\u00e6tning lyder: \u201cJeg kan ikke tr\u00e6kke vejret, siger jeg til psykiateren\u201d. S\u00e5 er vi ligesom i gang. Romanens fort\u00e6ller Karen er ankommet til en akutmodtagelse p\u00e5 en psykiatrisk afdeling. Hun har kort forinden truet sin k\u00e6reste med en stor k\u00f8kkenkniv. Men har ikke selv nogen erindring om det. Vi f\u00f8lger Karen i perioden op til indl\u00e6ggelsen, under indl\u00e6ggelsen og perioden efter indl\u00e6ggelsen. Og vi rejser med tilbage til hendes opv\u00e6kst. Det fungerer rigtigt godt at zappe frem og tilbage. <\/span><\/p>\n

Gradvist falder flere brikker p\u00e5 plads. Det er m\u00e5ske ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at Karen med den opv\u00e6kst hun har haft, er mere s\u00e5rbar end de fleste: \u201cUdfaldene kommer som regel uden varsel, og jeg bliver s\u00e5 forskr\u00e6kket, at jeg m\u00e6rker det omkring endetarmsmuskulaturen; jeg er bange for, at tarmen begynder at t\u00f8mme sig, mens jeg sidder der i havestolen.\u201d Karen er netop igen blevet overfuset af sin far. Den far der ofte irettes\u00e6tter, ydmyger, og f\u00e5r Karen til at f\u00f8le sig helt forkert og fylder hende med skam og utilpashed.<\/p>\n

Det kr\u00e6ver mod at skrive en roman som HUNGERHJERTE. \u201cJeg har fucking fejlet det allervigtigste sted: Jeg har ikke kunnet s\u00f8rge for mit barn.\u201d Romanen giver et interessant og medrivende indblik i det syge menneskes sind. Det er barsk l\u00e6sning. Men ogs\u00e5 opl\u00f8ftende l\u00e6sning. For lige s\u00e5 sort og m\u00f8rkt det kan v\u00e6re p\u00e5 toppen af angsten, lige s\u00e5 lyst og levende kan det blive igen, n\u00e5r man f\u00e5r den rette hj\u00e6lp til at finde sig selv og livet igen.<\/p>\n

HUNGERHJERTE er ogs\u00e5 en fort\u00e6lling om k\u00e6rlighed, forelskelse, beg\u00e6r og parforhold. Romanen er velskrevet og godt fortalt. H\u00e5nden p\u00e5 hjertet, jeg var bekymret for om romanen ville v\u00e6re en afsenderorienteret appellerende dagsbogsfort\u00e6lling, men det er den p\u00e5 ingen m\u00e5de! Det er en fremragende roman. Jeg er meget begejstret for Hungerhjerte<\/em> og er glad for at Karen Fastrup har fundet tid til at skrive romanen mellem alle de romaner, hun har haft travlt med at overs\u00e6tte de seneste \u00e5r.<\/p>\n

Hvis du kunne lide Indigo af Vita Andersen og Den, der lever stille af Leonora Christina Skov m\u00e5 du ikke g\u00e5 glip af HUNGERHJERTE. De tre b\u00f8ger taler sammen. \u2013 Jane Andersen<\/strong><\/p>\n

 <\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Anmeldelser HUNGERHJERTE Politiken \u2605\u2605\u2605\u2605\u2605 Et liv med borderline: HUNGERHJERTE beskriver fremragende sorgen og smerten over at have mistet selvbeherskelsen Karen Fastrup skriver om sindssygdom, s\u00e5 man kan m\u00e6rke det p\u00e5 egen krop. Men is\u00e6r skriver hun om at v\u00e6re menneske, og det g\u00f8r hun fremragende. Bogen begynder, da det er allerv\u00e6rst. Den aften, da Karen … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Anmeldelser HUNGERHJERTE”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1236","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1236","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1236"}],"version-history":[{"count":24,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1236\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1523,"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1236\/revisions\/1523"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/karenfastrup.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1236"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}